08dec
Dedikeret sekretariatsleder går på efterløn
Idrætssamvirket vil gerne takke Henrik Stampe for det store arbejde og mange års engageret indsats for idrætten i Aarhus. Henrik har efter 16½ år som sekretarietsleder valgt at gå på efterløn.
Tak til alle de fremmødte gæster ved afskedsreceptionen og gode taler. Henrik takkede, i sin egen tale, for godt samarbejde med både bestyrelse, sekretariat, samarbejdspartnere og øvrigt netværk, og i særdeleshed med idrætsforeningerne og alle de frivillige idrætsledere.
Vi ønsker Henrik alt det bedste for det nye kapitel i livet!
Læs mere
18okt
Mange flytter til Nordbyen, men deres børn kan få svært ved at dyrke idræt
Aarhus Stiftstidende bringer, frem til vores idrætspolitiske møde d. 2. nov., en række artikler om aarhusiansk idræt og idrættens vilkår i Aarhus Kommune.
Her den første om hvordan den store tilflytning i Nord-Aarhus, øger behovet for idrætstilbud og -faciliteter, i en sådan grad, at de eksisterende idrætsforeninger ikke kan opfylde behovet.
Læs mere
27aug
Tre foreninger nomineret til Idrættens Frivilligpris
TILLYKKE til AGF Svømning, Højbjerg Badminton Klub og Brydeklubben Thrott, som er nomineret til Idrættens Frivilligpris.
Vinder af Idrættens Frivilligpris, udnævnes og hædres ved DM-Fest arrangementet fredag d. 3. sept. under Sport Open Aarhus .
Prisen uddeles af Idrætssamvirket Aarhus og Jutlander Bank, på baggrund af indstillinger fra de aarhusianske idrætsforeninger. Med kåringen følger en check fra Jutlander Bank på 20.000,- kr.
Læs mere
13aug
Åben Skole puljen
BEVÆGELSE OG DEN ÅBNE SKOLE – Skoler/SFO og idrætsforeninger i Aarhus Kommune kan igen søge puljemidler til fælles projekter og undervisningsforløb.
Projekter og undervisningsforløb skal understøtte intentionerne i Folkeskoleloven – Bevægelse og Den åbne skole. De skal have fokus på bevægelse og læring og strække sig over min. 3-4 undervisningsgange. De skal bidrage til, at børn og unge inspireres til at bruge foreningslivets muligheder.
Enstrengede projekter ml. en forening og en skole, kan få tilskud på 15-25.000,- kr.
Flerstengede projekter med større volumen og/eller flere partnere, kan få tilskud op til 75.000,- kr.
Ansøgningsfrist 17. september 2021
Læs mere
30jun
Løbspuljen
Foreninger kan søge om enten 5.000 kr. eller 10.000 kr. til støtte af et udendørs motionsløb med 50-500 deltagere. Dertil kan der gratis tilvælges løbstrøjer med foreningens logo til alle deltagere.
Løbet skal foregå udendørs og indebære fysisk aktivitet, hvor deltagerne bevæger sig fra A-B - f.eks. ved at løbe, cykle, gå, svømme, ro, rulle, sejle, skate eller hvad I nu drømmer om at lave i jeres idrætsforening.
Læs mere
16jun
Johan Tiedemann Langballe fra Aarhus Cyklebane kåret til Årets Idrætsleder
Tillykke til Johan Tiedemann Langballe fra Aarhus Cyklebane, som blev kåret til Årets Idrætsleder på Idrætssamvirkets repræsentantskabsmøde i et meget tæt opløb med de to øvrige nominerede, Merete Duus fra VIK Gymnastik og Søren Studsgaard fra Århus Judo Klub.
Der var mange gode indstillede kandidater så idrætssamvirkets bestyrelse måtte igennem en omfattende bedømmelsesproces for at finde den endelige vinder. Der var stor glæde for hæder og blomster hos alle tre nominerede, men naturligvis særligt hos Johan Tiedemann, som løb med titel, vandrepokal og de 10.000,- kr.
Læs mere
29apr
Dialogmøde om Parasport
Rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, vil derfor gerne invitere alle foreninger som tilbyder, eller overvejer at tilbyde, parasport eller aktiviteter til borgere med særlige behov til et virtuelt dialogmøde d. 18. maj kl. 17.30.
Formålet med dialogmødet er at lytte til de udfordringer og gode historier der findes ude i foreningerne, samt at starte et netværk mellem de foreninger, som arbejder med denne målgruppe.
Læs mere
16apr
Visionsrapport for Kongelunden
Fonden Eliteidræt Aarhus, Idrætssamvirket Aarhus, Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Aarhus Universitet, Sektion for Idræt, har sammen udarbejdet en visionsrapport om ’Idræts- og aktivitetsmiljøer i Kongelunden’ som bidrag til det videre arbejde med at realisere kommunens vision for området.
Læs mere
09apr
Tre gratis kurser om udendørs aktiviteter - 14., 15. & 20. april
Aarhus Kommune og DGI Østjylland udbyder i samarbejde tre gratis spotkurser for de, som er interesseret i at lave fitnesstræning udendørs.
Outdoor fitness, Fodbold fitness og Aktive familier i det fri.
Der er gratis deltagelse, og alle er velkomne. Bemærk alle tre kurser er lige op over, så tilmeld dig allerede i dag!
Læs mere