Der er ingen grund til, at godt sportstøj skal havne i skraldespanden, når andre kan få glæde af det, og man samtidig kan hjælpe klimaet. Det er mantraet i Grøn Bazar, som er et samarbejde mellem Jyske Bank, Aarhus HC og Aarhus Kommunes Kultur og Borgerservice.
I oktober kan man give brugt indendørs sportstøj og -sko en ny chance for at sprede glæde ved at give det videre og samtidig gøre en forskel. Alt, det kræver, er, at man finder én af de tøjcontainere, der i perioden 9. - 31. oktober vil blive opstillet hos 11 lokale idrætsforeninger.
Efter indsamlingen af tøjet afholdes der Grøn Bazar i Viby Hallen d. 26. november kl. 14.00 – 17.00, hvor man kan komme og finde sit nye idrætstøj – kvit og frit.
Her kan man aflevere sit brugte tøj og sko
- VRI/Bellevue-hallen
- Viby hallen
- Beder-Malling Idrætsforening
- TMG Mårslet
- Hjortshøj-Egaa Idrætsforening
- Brabrand Idrætsforening
- ASA/Frederiksbjerg hallen
- Sabro IF
- Harlev IK
- Solbjerg IF
- Atletion