Aarhus hylder sine mestre

19. december 2025

Byens seniormestre fra 2025 bliver hyldet til sportens aften i Rådhushallen. Indberet jeres mestre og kom med til festen. 

Aarhus Kommune, Kultur og Borgerservice, inviterer til fejring af sportsåret 2025 fredag den 30. januar 2026 kl. 17.45.

Mesterskabsfejringen afholdes på Aarhus Rådhus.

Nærmere information om arrangementet følger snarest.

Sportsåret 2025 har budt på mange flotte sejre. Vindere af et DIF-godkendt Danmarksmesterskab og Nordiske mesterskaber samt medaljetagere ved EM og VM i seniorrækker hyldes ved årets mesterskabsfejring.

Foreninger med idrætsudøvere, som har vundet DIF-godkendte mesterskaber i en af ovenstående mesterskabstyper i løbet af 2025, skal indberette mesterskaberne i formularen herunder, så mestrene kan få den ros og anerkendelse, de fortjener.

Deadline for indberetning er torsdag den 8. januar 2026.
Deadline for tilmelding er søndag den 18. januar 2026.

Indberet jeres mesterskaber her

Mesterskabsfejringen er alene for seniormestre. En fejring af ungdomsmestre forventes afholdet i foråret 2026. Nærmere informationer herom følger.

Har du spørgsmål til seniormesterskaber kan du kontakte Eliteidræt Aarhus på chenp@aarhus.dk.


Del

NYHEDER

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE