City Vest giver interiør væk til foreninger

30. oktober 2023

Butikscenteret i Gellerup skal renoveres, og selskabet bag ønsker at genanvende det interiør, der nu skal udskiftes. Derfor kan foreninger, NGO'er og velgørende organisationer få det kvit og frit. 

City Vest i Gellerup bliver renoveret i forbindelse med etableringen af en ny bydel i området, og det betyder, at al inventar og diverse bygningsdele skal skiftes ud. I et forsøg på at begrænse ressourcespildet ønsker ejendoms- og udviklingsselskabet A. Enggaard, som ejer centret,  at donere så mange ting som muligt til genanvendelse.

Derfor har de lavet et katalog med forskellige bygningsdele og interiør fra centret, som de håber på kan blive genanvendt og få nyt liv. Disse forskellige artikler foræres gratis væk til frivillige foreninger, NGO’er og velgørende organisationer i Aarhus og omegn.

Se kataloget her

Hvis man som forening er interesseret i at aftage nogle af tingene, skal man sende en ansøgning. Der er ingen begrænsning på, hvor mange artikler man kan søge, men det bliver tilstræbt at fordele artiklerne på et rimeligt grundlag, så flest mulige foreninger og organisationer bliver tilgodeset.

Læs mere og søg her

Frist for ansøgningen er d. 26. november 2023.

Afhentning forventes til december.

Foreningen skal selv sørge for demontering, udbæring og transport af de tildelte artikler.

Del

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE