Der var hvid røg natten til d. 20. september, da budgetforhandlingerne i Aarhus blev afsluttet. 29 ud 31 medlemmer af Byrådet indgik forlig, og dermed var en af årets vigtigste politiske aftaler i Aarhus konkluderet.
Budgetforliget beslutter, hvordan de mange milliarder i det kommunale budget i årene 2025 – 2028 skal bruges. Idrætten er derfor også stærkt påvirket af forliget, og der er ingen tvivl om, at det blev en tynd kop te.
Det er anerkendt vidt og bredt af både rapporter, idrætsforeninger, kommunen og politikerne, at idrætten i Aarhus er presset. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at der ikke blev sat flere penge af til området.
Her er overskrifterne:
- 5,5 millioner kroner i 2027 til idrætsfaciliteter ved det nye Vejlby Stadion
- 1,5 millioner kroner til kvalificering af planerne om et familiebad i Gellerup
- 15 millioner kroner til at tiltrække store events til byen. Eksempelvis VM i cykling, hvor Danmark netop har fået tildelt værtskabet i 2029.
- Anlægspuljen til idræts- og fritidsfaciliteter bliver ikke skåret i 2029
- Der afsættes årligt 1 mio. kr. som et årligt driftstilskud til Fonden Eliteidræt Aarhus som understøttelse af arbejdet med det aarhusianske talent- og eliteidrætsmiljø.
- Der skal udarbejdes en analyse af driftsbudgetterne for de nye faciliteter i Kongelunden med henblik på at drøfte et evt. løft af driftsmidlerne i budget 2026.
- De administrative benspænd lempes idet det fremover gøres gratis for foreninger at have stadeplads til det årlige juletræssalg. En lille men symbolsk vigtig beslutning der imødekommer foreningsidrættens interesse i at afbureaukratisere og gøre det nemmere at være frivillig.
Hver en krone til idrætten er værdsat, men som talerør for den aarhusianske foreningsidræt, så er dette års budgetforlig både skuffende og uforståeligt.
Hver af ovenstående bevillinger er isoleret set gode investeringer, der falder på et meget tørt sted. Men vi savner en politisk strategisk vilje og retning til at sikre, at den aarhusianske idræt får et løft, som både får den op på niveau med sammenlignelige byer i Danmark, og som sikrer, at den følger med byens hastige udvikling.
Idrætten hopper fra projekt til projekt
Ved sidste års budget blev der afsat midler til en facilitetsanalyse og til en analyse af, hvordan byens faciliteter kan udnyttes bedre. Den første er gennemført med åbenlyse konklusioner. Der var altså sidste år politisk vilje til at handle på et oplyst grundlag, men det er udeblevet.
Det er svært at forstå, at når både beslutningstagere, brugere og evidensbaseret analyser er enige om at adgangen til idræt i Aarhus er meget dårlig, at det ikke bliver prioriteret højere, når budgettet skal lægges.
Vi savner at man anerkender, adresserer og forholder sig til problemstillingen med de mangelfulde idrætsfaciliteter. Lige nu hopper Idrætten fra projekt til projekt, uden nogen vished om hvad fremtiden bringer udover flere borgere og dermed større pres på vores i forvejen ringe facilitetsdækning.
Vi så gerne, at man får lavet analyser af forskellige modeller, der i et vist omfang tager højde for tilvæksten i Aarhus og de deraf afledte kapacitetsudfordringer på facilitetsområdet. I samme ombæring kan man kigge på de økonomiske konsekvenser samt mulige finansieringskilder. Analysen kunne indgå i arbejdet med Magistratens budgetforslag 2026.
I den forbindelse kan man kigge med misundelse på de grønne områder i byen. Forligspartierne endte med at skrive i budgetforliget, at der skal udarbejdes et oplæg til en budgetmodel for grønt vedligehold, som præsenteres forud for budget 2026. Oplægget skal laves på grund af, at byen vokser, og det samme gør ønsker til udviklingen af byens grønne områder. Vi ser ligheder.
Anerkendelse men ingen vilje
Det frivillige idræts- og foreningsliv bliver tillagt mange værdier og betydning i budgetforliget. Bl.a. skal foreninger være med til at styrke elevgrundlaget for den nye skole i Gellerup, Kløverskolen.
Budgetforliget anerkender også civilsamfundet som en stærk medafspiller i at skabe ’en god by for alle’ og en kæmpe ressource.
Forligspartierne anerkender forskning, der viser, at fællesskaber, relationer og støtte fra civilsamfundet mindsker ensomhed og skaber mere trivsel blandt både voksne og unge, som står i en sårbar og udsat livssituation. Derfor ønsker forligspartierne, at der fortsat er fokus på at styrke rammerne i samarbejdet med civilsamfundet.
Ligeledes bliver det fremhævet, at civilsamfundsorganisationer er et godt supplement til de offentlige tilbud, som findes, og man vil afsøge muligheder for at samarbejde med organisationer der kan skabe fællesskaber på tværs.
Der bliver med andre ord anerkendt, påskønnet og tillagt civilsamfundet mange betydningsfulde formål, men desværre er der ikke en tilsvarende vilje til at understøtte og fremme civilsamfundets behov og ønsker i byens udvikling.
Lad os få et mere ligeværdigt og konstruktivt samarbejde fremadrettet om byens udvikling og civilsamfundets bidrag hertil. Eksempelvis gennem etablering af et forum for drøftelse af dette. Tidligere har det været foreslået som idrættens kontaktudvalg. Navnet og rammen er ikke afgørende, men det er det, at vi etablerer et forum, som der åbenlyst er brug for.
En mavepuster til foreningslivet
I år var der afsat anlægsmidler for i alt 127 mio. kr. hvor der desværre heller ikke blev lyttet til idrættens behov. Det er ikke hvert år, at der er anlægsmidler til forhandling, så derfor er det meget skuffende, at der ikke var den politiske vilje til at adressere ventelister og nedslidte forhold i foreningslivet.
Når byen vokser så meget som den gør, og vi ikke har en budgetmodel, der sikrer flere penge til området, er det nødvendigt at budgetforhandlingerne tilgodeser idrættens udfordringer. Derfor er forliget en mavepuster for foreningsbevægelsens ambitioner om at udvide kapaciteten og modernisere de nedslidte faciliteter.
Skuffelsen tynger endnu mere, når man tænker på den nylige rapport fra Silverlining Research. Den konkluderer, at foreningslivet har stor betydning for Aarhus, og spiller en stor rolle i forhold til at gøre byen til et godt sted at bo. Når aarhusianerne vurderer deres livskvalitet er idræt og fritid en af de vigtigste faktorer. Rapporten konkluderer også, at fritids- og foreningslivet bidrager til øget medborgerskab og social sammenhængskraft.
Idrætssamvirket anerkender og har forståelse for den vanskelige opgave, det er at lave et kommunalt budget, der skal imødekomme mange udfordringer, men er det ikke tid til at anerkende den aarhusianske idræts store problem ved at handle og lave nogle langsigtede løsninger, der følger med tiden?