Aarhus Idrætsfond er med til at sikre, at Aarhus er en attraktiv og aktiv by, hvor idrætten står stærkt. En by, hvor der er gode vilkår for både det dedikerede og målrettede talentarbejde og de stærke fællesskaber, som lever i aarhusianernes hverdag.
Aarhus Idrætsfond uddeler op til 250.000 kr. i efteråret 2024 til aarhusianske idrætsmiljøer. Man kan søge puljen om mange forskellige ting. Der er for eksempel tidligere givet støtte til opstart af nye aktiviteter/hold i foreninger, Idrætsmateriel og -udstyr og træningsophold.
Hvad har Aarhus Idrætsfond tidligere støttet?
Støtten fra Aarhus Idrætsfond skal medvirke til at styrke og fremme idrætten i Aarhus, uanset om det er målrettet dedikerede talenter eller folkelige fællesskaber. Fonden ønsker at fremme fællesskaber, udvikling, foreninger, præstationer og viden, der gør en forskel for den aarhusianske idræt.