Bevæg dig for livet-puljen i Aarhus indeholder i 2025 300.000 kr.
Formålet med puljen er at støtte foreninger i at skabe bevægelsestilbud og fællesskaber, hvor der er plads til aarhusianere med handicap og særlige behov, som ikke er vant til at komme i en forening.
Med puljen ønsker Aarhus Kommune også at støtte op om hold, der etableres i de områder, hvor der er mangel på bevægelsestilbud til aarhusianere med handicap og særlige behov – dette kan både være på almene hold, hvor aarhusianere med handicap og særlige behov kan integreres i en bevægelsesaktivitet på lige fod med aarhusianere uden handicap eller særlige hold målrettet aarhusianere med handicap og særlige behov.