Idrætten er et kerneområde ved kommunalvalget – Kom til idrætspolitisk møde den 2. november

19. oktober 2021

Hvordan sikrer vi bedre og flere idrætsfaciliteter i Aarhus: Kom til dialogmøde med politikerne

Hvordan får idrætten bedre vilkår i Aarhus, og hvordan sikrer vi, at der investeres mere i flere og bedre faciliteter?

Det er et af de emner, der vil være på programmet, når Idrætssamvirket og Århus Stiftstidende kalder til dialogmøde med de århusianske politikere forud for byrådsvalget om få uger.

Arrangementet finder sted tirsdag 2. november klokken 17:00 – 19:00 i rådhussalen i Aarhus.

Samtlige politiske partier fra byrådet er repræsenteret ved debatten, men det bliver ikke et traditionelt valgmøde.

Ønsket er nemlig, at det bliver tilhørerne i salen, der stiller spørgsmålene til de folkevalgte.

Sikkert er det dog, at vi kommer rundt om emner som Kongelunden, hvilken rolle idrætten skal spille i Aarhus i fremtiden, og naturligvis hvilke af partierne, der vil sætte flere penge af til idrætten i de kommende fire år.


Arrangementet er gratis.
Tilmelding senest d. 2. november kl. 12.00 på e-mail: tilmeld@isaarhus.dk

Del

Artikler og emner - optakt til kommunalvalg og idrætspolitisk debatmøde


Mange flytter til Nordbyen, men deres børn kan få svært ved at dyrke idræt

Aarhus Stiftstidende bringer, frem til vores idrætspolitiske møde d. 2. nov., en række artikler om aarhusiansk idræt og idrættens vilkår i Aarhus Kommune.

Her den første om hvordan den store tilflytning i Nord-Aarhus, øger behovet for idrætstilbud og -faciliteter, i en sådan grad, at de eksisterende idrætsforeninger ikke kan opfylde behovet.
Læs mere

Konservative vil gentænke idrætten i Aarhus

Aarhus Stiftstidende bringer, frem til vores idrætspolitiske møde d. 2. nov., en række artikler om aarhusiansk idræt og idrættens vilkår i Aarhus Kommune.

Her den næste om hvilke tanker konservative har gjort sig om idrættens rolle og funktion.
Læs mere

Hvilken plads skal idrætten i Aarhus ha’?

Sport er godt for sjæl og legeme. Men vil politikerne egentlig give plads til foreningsidrætten i Aarhus?

Idrætssamvirkets formand Jens Bundgaard starter idrætspolitisk debat i dagens udgave af Stiften.
Læs mere
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE