En høring er offentlighedens mulighed for at give sin mening til kende om, hvordan udviklingen skal være indenfor et bestemt område af kommunens arbejde. Med et høringssvar bidrager man med forslag, idéer og inputs, som skal nuancere og kvalificere politikernes beslutningerne.
En høringsperiode er altså et vigtigt demokratisk redskab til at påvirke fremtidige kommunale beslutninger frem for blot at reagere på dem, når de er taget. Det er Idrætssamvirkets tilgang, og derfor vi bruger høringssvar som en fast del af vores politiske arbejde.
Idrætssamvirket har som interesseorganisation for idrætten i Aarhus en stor interesse i, hvordan byen udvikler sig. Vi ønsker i endnu højere grad at kommunens planstrategi betragter sports- og fritidsanlæg som en del af byens fremtidige udvikling, så vi kan tilbyde aarhusianerne et aktivt og meningsfuldt fællesskab i hverdagen.
Uddybning og Idrætssamvirkets generelle bemærkninger kan læses i det fulde høringssvar, som følger her.
Idrætssamvirkets høringssvar til Planstrategi 2023
Det går godt i Aarhus. Flere finder byen attraktiv, finder plads i et fællesskab og vælger at bosætte sig i byen. Det er en positiv udvikling, da det vidner om, at det arbejde, Aarhus Kommune og Aarhus Byråd iværksætter for at skabe en god by at leve i, virker.
I takt med at kommunen vokser, skal vi sikre at byens rammer og udvikling fortsætter. Det, der har gjort byen attraktiv for mange, skal således videreudvikles og tilføjes nyt, for ellers vil Aarhus miste sin tiltrækningskraft og ikke længere være et attraktivt tilvalg for mange. Planstrategi 2023 rummer derfor rigtig mange gode elementer, der skal sikre, at Aarhus fastholder og udvikler sin position som en attraktiv by.
Som idrættens aarhusianske interesseorganisation er vi naturligvis optaget af de dele af planstrategien, der indeholder rammerne for det gode liv i et idrætsfællesskab, sportsklub eller idrætsforening. Med over 100.000 aktive medlemmer ved vi, at idrættens fællesskaber spiller en afgørende rolle for mange aarhusianernes gode hverdagsliv. Det gode liv i Aarhus hænger med andre ord sammen med muligheden for at gå til sport, dyrke idræt og mødes i et fællesskab i ens byområde.
Aarhus mangler sports- og fritidsfaciliteter
Det er afgørende, at Byrådets vision om en god by for alle fastholdes, hvor ambitionerne om plads til sports- og fritidsanlæg fortsat har en stærk prioritering i planstrategien.
I praksis ved vi, at denne ambition er udfordret. Det fremgår således eksplicit i Sports- og Fritidspolitikken, at der er et voldsomt pres på de eksisterende idrætsfaciliteter og mødesteder som følge af en historisk lav investeringsvillighed kombineret med en vækst i antallet af borgere.
Udfordringerne tydeliggøres markant, når man dykker ned i Aarhus Kommunes facilitetsstrategi, hvor det blotlægges, at Aarhus har en placering blandt de dårligste kommuner, når det kommer til dækningen af idrætsfaciliteter pr. indbygger. En placering, der løbende forringes, fordi befolkningstilvæksten til Aarhus Kommune er massiv, og udbygningen af facilitetsmassen ikke følger med i samme omfang.
Behovet for at finde plads og økonomi til sports- og fritidsanlæg forstærkes yderligere, når befolkningsvæksten konkretiseres. I perioden 2015 - 2030 forventes kommunen i runde tal at vokse med 80.000 indbyggere fra 320.000 til 400.000 indbyggere. Prognosen holder nogenlunde stik, da vi runder et indbyggertal på 360.000 i 2023. Aarhus Kommune vil derfor i perioden 2015 - 2030 vokse med samme antal indbyggere, som der stort set findes i hele Herning Kommune. Det stiller selvsagt store krav til de fysiske rammer og planer for udvikling af sports- og fritidsanlæg.
Hvis Aarhus Kommune skal bevare den nuværende (dårlige) dækning af idrætsfaciliteter i takt med de mange nye indbyggere, skal man inden 2030 etablere yderligere 31 idrætshaller og 21 kunstgræsbaner. Det er ifølge et notat fra Sport- og Fritidsforvaltningen fra 20193. Denne massive investering vil dog kun være ensbetydende med, at Aarhus fastholder sin placering i den tunge ende af landets kommuner. Et faktum der er svært foreneligt med Planstrategiens ambitioner om en god by for alle.
På den baggrund er Planstrategien et vigtigt pejlemærke, for at kunne cementere retningen og behovet for markant udvidelse af sports- og fritidsanlæg i kommunen. Vi kan derfor kun bakke op om af Planstrategiens s. 12, hvor det fremgår, at ”Vi ønsker at understøtte et lokalt byliv med korte afstande mellem hjem, arbejde, skole, indkøb, natur og idræt og med nærhed til kollektiv trafik.”
Planstrategien skal sikre kort adgang til hverdagsdestinationer
Der er alt for mange byområder, hvor rammerne for det gode liv, og adgangen til sports- og fritidsanlæg ikke er lykkedes. De korte afstande til dagligdagens destinationer – ”15-minutters-byen” – er således udfordret i mange lokalområder og bysamfund. Selvom der findes destinationer indenfor 15 minutter af sports- og idrætsanlæg, er dimensioneringen ikke tidssvarende i forhold til befolkningsudviklingen.
Det betyder konkret, at man f.eks. i midtbyen må opgive at sende ens børn til sports- og fritidsaktiviteter, medmindre man er meget heldig, den dag tilmeldingen til en ny sæson starter. Alternativet er at køre sine børn ud af byen til fritidsaktiviteter i oplandet.
Tilsvarende eksempler findes i flere andre lokalområder, hvor adgangen til helt basale idrætsfaciliteter slet ikke modsvarer indbyggertallet, og som bliver yderligere udfordret af befolkningstilvæksten.
Det er sådanne eksempler, der kan udstille byrådets visioner om ”15-minutters- byen”, grøn mobilitet, social sammenhængskraft, sundhed, unges mentale helbred, blandede bydele og integration som varm luft, når ikke det omsættes til konkrete prioriteringer og investeringer.
Derfor skal Planstrategi 2023 give retningen for at forbedre og rette op på disse udfordringer, når der skal arbejdes med byforbedringer og -udvikling i de forskellige byområder. Der skal naturligvis ikke være en specialidrætsfacilitet i hvert enkelt byområde, og behovene på Trøjborg og Tranbjerg er og skal være forskellige. Men Planstrategien skal understrege og cementere retningen for, at der skal være plads til hverdagens destinationer – herunder adgang til sports- og fritidsanlæg.
Afrunding
I Idrætssamvirket har vi store og ambitiøse målsætninger på Aarhus vegne. Det aktive fritidsliv for godt 100.000 aarhusianerne er et vigtigt bidrag til løsningen af de store udfordringer. Idrættens fællesskaber er en vigtig brik i at håndtere udfordringer omkring social sammenhængskraft, demokratisk samtale, klima og bæredygtighed, sundhed og det gode liv, vi ønsker i Aarhus.
Det er vores ønske at Planstrategi 2023 anerkender og i endnu højere grad betragter sports- og fritidsanlæg som en del af byens fremtidige udvikling. Vi har fælles interesser i, at kommunens planstrategi sætter retningen for, at vi kan tilbyde aarhusianerne et aktivt og meningsfuldt fællesskab i hverdagen.
Vi er glade for at kunne bidrage til debatten og blive involveret i det spændende arbejde med udviklingen af Aarhus. Vi ser frem til det videre arbejde med byens planer og rammer.
På vegne af bestyrelsen i Idrætssamvirket Aarhus
Jens Bundgaard, bestyrelsesformand
Martin Borch, sekretariatschef
