Nomineret til Idrættens Frivilligpris 2021
Vinderen kåres d. 3. sept. 2021 kl. 16.00 fra scenen i Loungeområdet ved Sport Open Aarhus på Havnepladsen (ml. Dokk1 og Navitas) i Aarhus. Alle er velkomne!
Med kåringen følger en check fra Jutlander Bank på 20.000,- kr. Pengene skal bruges til fællesskabets bedste – måske en fest for de frivillige eller forbedring af klublokalerne – det bestemmer idrætsforeningen selv.
Bag valget af de nominerede og den endelige prismodtager står Idrætssamvirket Aarhus og Jutlander Bank på baggrund af indstillinger fra de århusianske idrætsforeninger.
Sparekassen Danmark og Idrætssamvirket Aarhus har i fællesskab stiftet ”Idrættens Frivilligpris".
Prisen sætter fokus på det omfattende frivillige arbejde, der ydes i de aarhusianske idrætsforeninger.
Idrætssamvirket og Sparekassen Danmark vil gerne synliggøre det vigtige arbejde, de mange frivillige gør i idrætsforeningerne, og udbrede kendskabet til, hvordan man skaber et godt miljø for både frivillige og idrætsudøvere.
Med prisen følger en check fra Sparekassen Danmark på 20.000,- kr. Pengene skal bruges til fællesskabets bedste – måske en fest for de frivillige eller forbedring af klublokalerne – det bestemmer idrætsforeningen selv.
Prisen skal ses som et anerkendende skulderklap til en idrætsforening, der har gjort en særlig indsats for at fastholde sine frivillige, og kan søges af alle idrætsforeninger i Aarhus Kommune, som er medlem af Idrætssamvirket Aarhus.
Prisen blev uddelt første gang i forbindelse med, at Aarhus var 'Frivillighovedstad 2018'.