Siden 1962 har Idrætssamvirket kåret Årets idrætsudøver i Aarhus, og nu er det tid igen. I har mulighed for at indstille en idrætsudøver, der har leveret en stor indsats, har opnået gode resultater eller udviklet sig markant i 2025.
Sidste år vandt Julie Leth, som afsluttede sin flotte cykelkarriere med intet mindre end to verdensmesterskaber i 2024.
I indstiller jeres kandidat ved at sende en mail til info@isaarhus.dk senest d. 31. december. Indstillingen skal indeholde navn, klub og begrundelse.
Efter fristen vil vi offentliggøre tre nominerede, og den endelige vinder modtager udover hæderen 15.000 kroner og en historiske vandrepokal.
Prisen til årets idrætsudøver uddeles af Idrætssamvirket Aarhus, Sparekassen Danmark og Sparekassen Danmark Fondene.


