Kenneth Enggaard Christensen - Aarhus Watersports Complex

Nomineret til Årets Idrætsleder 2022

Kenneth har siden stiftelsen af Aarhus Watersports Complex, været en kæmpe ressource for foreningen. Om det gælder store beslutninger, reparationer på faciliteter, oprettelse af samarbejdsaftaler med skoler, fondsansøgninger eller møder med lokalpolitikere, har Kenneth været der og vist sig yderst handlekraftig.


I 2022 havde foreningen over 1500 medlemmer, og der skal ikke mange hænder til at tælle, hvor mange der ikke ved, hvem Kenneth er. Dette skyldes at Kenneth altid er ved kabelbanen, ikke af tvang, men på grund af den dybe kærlighed han har til Wakeboard, Aarhus Watersports Complex og foreninger medlemmer og frivillige.


Foreningen har eksisteret siden 2016, så hvorfor er det lige i år at Kenneth er nomineret til Årets Idrætsleder?


2022 var et historisk år for Aarhus Watersports Complex og Wakeboarding i Danmark.


Internationale konkurrencer i Wakeboard i Danmark er bestemt ikke hverdagskost, og er historisk set næsten udelukkende forbeholdt de større wakeboard-kabler kaldet "fullsize baner" (5-6.tårns systemer der kører i cirkler). På trods af dette, har Aarhus Watersports Complex i 2022 formået at afholde to internationale konkurrencer, med deltagelse af nogle af verdens bedste wakeboardere. Heriblandt det første World Cup event på et 2-tårns-system nogensinde.


I 2022 blev Aarhus Watersports Complex nomineret til DIF's pris for Årets Idrætsforening, som den første aarhusianske nogensinde.


Uden Kenneths utrættelige arbejde igennem mange år, var foreningen ikke noget til at være den største danske wakeboard-forening, som er kendt på verdensplan i wakeboardverdenen. Og det er uden at have mistet kontaktfladen med de medlemmer, der hver dag er med til at skabe et fantastisk fælleskab på Aarhus Ø.







Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE