Når Aarhus Festuge løber af stablen den sidste weekend i august og 10 dage frem, foregår der 1000 arrangementer. Der er noget for enhver smag, og har man lyst til at bevæge sig og måske prøve en ny idræt, er der gode muligheder for det.
SUP Around Aarhus 2024
Et hyggeligt SUP-event fra Aarhusbugten gennem byens kanaler!
Sailing Aarhus inviterer nye som øvede SUP’ere med på en sjov og social Stand Up Paddle event fra det livlige Aarhus Ø, gennem Aarhusbugten, forbi lystbådehavnen og ind i byens kanaler og bassiner.
Alle kan deltage uanset niveau – du skal blot medbringe board, redningsvest og godt humør. Læs mere
Fægtning med JAF
Fægtning kan praktiseres på et væld af forskellige måder og hverken den stærkeste eller den snedigste, den højeste eller den laveste eller den ældste eller den yngste er givne vindere.
Derfor er det også alle der er inviteret når Jysk Akademisk Fægteklub i festugen stiller udstyr og folk til rådighed, så man kan få lov at prøve kræfter med den ældgamle og traditionsbundne idræt. Læs mere
Urban Sports Festival Aarhus
Urban Sports Festival Aarhus foregår under Aarhus Festuge og er en international event, som appellerer til en bred, primært yngre, målgruppe og byder på fede sportsgrene og festivalstemning. Festivalen foregår på Aarhus Ø omkring Bassin 7, Pier 3 og Pakhus 77.
Der er gratis adgang og masser af familievenlige aktiviteter.
I løbet af festivalen er der både konkurrencer med dygtige atleter og en masse kom-og-prøv aktiviteter inden for forskellige gadeidrætsgrene som fx break, 3x3 street basket, skate, freestyle football, cykeltrial, funktionel fitness og parkour. Læs mere
Aarhus Arkitekturløb
Aarhus Arkitekturløb tager dig med igennem en række af Aarhus' smukkeste bygninger og skjulte perler.
Løbet bliver arrangeret af Aarhus 1900 Atletik & Løb. Det er et motionsløb, men ikke helt som du kender det. Her kan du gå eller løbe hhv. 5 kilometer eller 10 kilometer igennem bygninger og steder, hvor der normalt slet ikke må løbes. Læs mere
Se hele programmet til festugen 2024
Festugetemaet for 2023-2025 er "Mind the Gap" og undertemaet for 2024 er "Udenfor Normen", hvor de sætter fokus på, hvad der er normalt.