Efter sommerferien byder vi igen på en række tilbud, der skal gøre det lettere at udvikle jeres forening, styrke de frivillige og skabe nye fællesskaber.
Det foreløbige program for efteråret 2026 rummer webinarer, workshops, netværksmøder og kursusforløb om alt fra fondsansøgninger og aktivitetsstøtte til social inklusion, frivillige og foreningsudvikling.
Uanset om I søger ny viden, inspiration eller sparring med andre foreninger, er der gode muligheder for at deltage.
De enkelte programmer er fortsat under udarbejdelse, men hvis du allerede nu ved, at du vil med til et af arrangementerne, så skriv til ths@isaarhus.dk.
Du kan dog allerede nu tilmelde dig Mød Fondene så længe der er ledige pladser.
· D. 12. august kl. 13.00-13.45: Webinar: Den gode fonds- og puljeansøgning
· D. 24. august kl. 17.00-20.00: Mød fondene
· D. 24. august kl. 19.00-21.00: Webinar: Bliv en god aktivitetsleder for børn med særlige behov
· D. 2. september kl. 19.00-19.30: Kort webinar: Sæt skub i frivilligheden
· D. 8. september kl. 17.00-19.00: Workshop om aktivitetsstøtte
· D. 14. september kl. 17.00-19.00: Netværksmøde for håndbold
· D. 15. september kl. 09.00-09.45: Webinar: Social inklusion i foreningslivet
· D. 30. september kl. 17.00-21.00: Kursus: Inklusionsakademi, Social Signatur modul 1
· D. 1. oktober kl. 09.00-09.45: Webinar: Unge og frivillighed
· D. 7. oktober kl. 18.30-20.00: Netværksmøde for rideklubber
· D. 21. oktober kl. 17.00-21.00: Kursus: Inklusionsakademi, Social Signatur modul 2
· D. 27. oktober kl. 16.00-19.00: Netværksmøde for foreningsansatte
· D. 18. november kl. 17.00-21.00: Kursus: Inklusionsakademi, Social Signatur modul 3
· D. 1. december kl. 14.00-14.45: Webinar: Forening til forening (Aarhus Klatreklub)
· D. 16. december kl. 17.00-21.00: Kursus: Inklusionsakademi, Social Signatur modul 4


