Anlægspuljen: 20 Millioner på vej til idrætsforeninger i Aarhus

19. december 2024

Efter sparring med Idrætssamvirket er der nu taget stilling til hvilke projekter, der skal have tilskud fra Anlægspuljen. Det drejer sig i første omgang om de projekter, der har søgt puljen for maks. 3 millioner kroner.

Traditionen tro var der stor ansøgning til Aarhus Kommunes anlægspulje til fritids-, idræt-, og outdoorfaciliteter. Ved ansøgningsfristen d. 1. september havde puljen modtaget i alt 59 ansøgninger fra foreninger, som havde søgt om tilskud på samlet 148 millioner kroner.


I første omgang har rådmanden for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad taget stilling til hvilke projekter, af dem der har søgt puljen for maks. 3 millioner kroner, som skal have tilskud.

- Jeg er glad for at kunne støtte 33 konkrete projekter. Det er ingen hemmelighed, at Aarhus mangler idræts- og fritidsfaciliteter, men de her penge er ikke bare en investering i bygninger. De er en investering i mennesker. De er en investering i hele lokalsamfund. Det er vigtigt for mig, at så mange som muligt får mulighed for at dyrke idræt eller mærke foreningernes unikke fællesskab på andre måder, siger Rabih Azad-Ahmad.

Idrætssamvirket har været med til at pege på, hvordan midlerne skal fordeles, og vi er glade for at se dette brede felt af stærke idrætsprojekter, der nu kan komme videre.

Ansøgninger med en tilskudssum på over 3 mio. kr. skal i politisk behandling i Byrådet i det nye år. 

Følgende idrætsprojekter kan se frem til tilskud fra Anlægspuljen 2024

- Solbjerg IF Fodbold - Etablering af kunstgræsbane i Solbjerg: 3.000.000 kr.

- Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter - Etablering af to overdækkede padelbaner ved Lystrup Idrætscenter: 2.445.000 kr.

- True Skov Trail Builders - Etablering af Gravel- og mountainbikespor (6 km) i True Skov: 2.000.000 kr.

- Aarhus Golf Club - Renovering af trænings- og øveområde, herunder anlæg af ny putting green, renovering af indspilsområder med nye greens og bunkers og etablering af udvidelse af Driving Range: 2.000.000 kr.

- Bådelauget Krogen - Nyt klubhus til Bådelauget Krogen på Den Blå Foreningsø: 1.300.000 kr.

- Marselisborg Kajak Club - Modernisering og ombygning af klubhus: 1.087.900 kr.

- Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg - Håndtering af regnvand og renovering af dræn og regnvandsledninger: 850.705 kr.

- Materiellaug Vest - Etablering af båd- og mastekran (Kombikran) på Lystbådehavnens vestside: 750.000 kr.

- Aarhus Trail Builders - Omlægning af Marselisborg MTB-spor Fase 2: 451.163 kr.


- Egå Sejlklub - Udskiftning af oliefyr med fjernvarme: 421.872 kr.

- AIA Tranbjerg Tennis - 2 grusbaner ændres til kunstgræsbaner. Der sættes LED lys på de 2 baner: 358.875 kr.

- Mollerup Golf Club - Etablering af egen vandboring: 343.267 kr.

- Sabro Rideklub - Projektudvikling: 300.000 kr.

- Risskov Tennisklub - Energirenovering af RTKs klubhus: 228.113 kr.

- Aarhus 1900 Tennis - Lysanlæg til grusbaner: 206.250 kr.

- Billardklubben Fluen - Projektudvikling af et Koncentrationssportens Hus: 200.000 kr.

- Aarhus Watersport Complex - Nyt kabel og nye obstacles: 195.000 kr.

- AIA-Tranbjerg Klubhus I/S - Renovering af toiletter og indgangsparti: 190.250 kr.

- Risskov Roklub - Renovering af omklædningsrum: 179.393 kr.

- Harlev Idrætsklub - Udskiftning af græstæppe til Harlev Multibane: 176.250 kr.

- Ishockey Klubben Aarhus - Renovering og opgradering af fitnessrummet i ishockeyhallen: 151.235 kr.

- Disc Golf Klubben Opdrift - Nye kurve og teepads til disc golfbane i Tilst Bypark: 143.755 kr.

- Kolt-Hasselager IF - Projektudvikling af byggeprojekt for moderne idrætsfaciliteter i Kolt Hasselager: 143.750 kr.

- Aarhus Svæveflyveklub - Tillægsbevilling til etablering af maskinhus til opbevaring af materiel: 121.250 kr.

- ASA Fodbold - Projektudvikling til etablering af kunstgræsbane ved Frederiksbjerg Idrætscenter: 120.000 kr.

- Aarhus Modelflyve Club - Etablering af ny pavillon: 113.625 kr.

- Aarhus Havkajakklub - Projektudvikling af nye kajakhuse samt udvidelse af klubhus: 75.000 kr.

- Aarhus Skate Scene - Opgradering af bowl/minirampe samt nybyg i Skatehallen: 69.353 kr.

- Brugerudvalget ved Brabrand Rostadion - Etablering af materielgård: 60.000 kr.

- Norsminde Kajakklub - Renovering af tidligere fiskerlade for at udvide kajakklubbens kapacitet til opbevaring af kajakker og udstyr: 35.850 kr.

Læs pressemeddelelse fra Kultur og Borgerservice om bevillingerne

Hvad er Anlægspuljen?

Aarhus Kommunes anlægspulje yder tilskud til faciliteter, der bliver anvendt til idræts-, fritids- eller outdooraktiviteter. Aktører på sport- og fritidsområdet hjemmehørende i Aarhus Kommune kan søge puljen.

Puljen kan bevilge op til 50% i tilskud til anlægsprojekter, samt udgifter der knytter sig direkte hertil. Det gælder både nye anlæg og ombygning/renovering.

Foreninger kan søge om forhøjet tilskud op til 70%, når der er tale om energioptimering, faciliteter i udsatte bydele, mindre specialfaciliteter eller faciliteter i byudviklingsområder.

Man kan søge støtte til nødvendig indledende projektudvikling i form af tilskud til f.eks. rådgiver i forbindelse med skitseforslag, støjmåling, landmåling, brugerinddragelse eller lignende.

Del
Læs også

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE