Hvem skal kåres som Årets talent? 🏆

28. maj 2025

Nu har I mulighed for at anerkende et talent i jeres forening, som har en lovende fremtid foran sig og som fortjener hæder. Indstillinger til årets aarhusianske talent skal sendes senest d. 22. juni. 

Hvert år uddeler Idrætssamvirket og Sparekassen Danmark Fondene prisen Årets Talent på baggrund af indstillinger fra de aarhusianske idrætsforeninger.

Årets Talent er en yngre idrætsudøver, som foreningen spår en fremtid med store resultater, og som allerede har markeret sig på et højt sportsligt niveau. Hvis I har nogle store talenter i jeres forening, der har leveret en stor indsats og som fortjener hæder, så er det altså nu I skal indstille dem.  

Sidste år vandt Johan Søe fra Århus Windsurf Klub, som har gennemgået en hastig udvikling de seneste år, hvor han nærmest støvsugede den internationale scene for U21-guldmedaljer og vandt Europa- og verdensmesterskaberne i både foilslalom og IQFoil. Derudover debuterede han også ved de olympiske lege i Paris. 

I indstiller jeres kandidat ved at sende en mail til info@isaarhus.dk senest d. 22. juni. Indstillingen skal indeholde navn, klub, alder og begrundelse.

Med prisen følger 15.000 kr. 

Vi glæder os til at modtage mange stærke indstillinger.

Tidligere vindere af Årets talent

2023: Johan Søe, Århus Windsurf Klub

2022: Jonas Gaur, AGF Svømning

2021: Frederik Lindholm, Aarhus Swim/Lyseng Svømning

2020: Mads Vestergaard, Højbjerg Badmintonklub

Del

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE