Konklusionen er soleklar. Igen i år har de aarhusianske idrætsforeninger ansøgt Anlægspuljen til idræts-, fritids- og outdoorfaciliteter for langt mere, end hvad puljen indeholder. 59 projekter, hvor langt de fleste kommer fra idrætsforeninger, har søgt puljen for 158 millioner kroner.
Tallene kommer fra en opgørelse fra forvaltningen for Sport & Fritid, og da Anlægspuljen har et grundbudget på 15,7 millioner kroner, giver det sig selv, at rigtig mange idrætsforeninger kommer til at blive skuffet.
”Det er en velkendt udfordring, at vi mangler idrætsfaciliteter i Aarhus. Vi oplever år efter år, at der er et voldsomt behov for at udbygge kapaciteten, som de nuværende puljer slet ikke kan dække. Underkapaciteten hæmmer foreningslivet og dens mulighed for at understøtte hele byens udvikling,” siger bestyrelsesformand for Idrætssamvirket Jens Bundgaard.
En vigtig tilføjelse er, at når pengene fra Anlægspuljen skal uddeles, bliver der tilført midler fra de såkaldte 11-årige anlægsmidler. Det endelige beløb er til politisk behandling, men sidste år betød det, at der samlet blev bevilget tilskud på cirka 58 millioner kroner.
Reserver penge fra grundsalg til idrætten
58 millioner er et mere opmuntrende beløb, men det rykker ikke ved det faktum, at der er afsat alt for få midler til at udvikle Aarhus’ idrætskapacitet og -faciliteter.
”Det oplagte for os er at gentage behovet for mere langsigtede løsninger, hvor vi løbende sikrer flere midler til idrætsfaciliteter. Lad os eksempelvis undersøge muligheden for at reservere en del af de kommunale indtægter ved jord- og grundsalg samt salg af byggeretter til en pulje målrettet idrætsfaciliteter. Byudviklingsprojekter, større anlægsprojekter og en ny strategi for grundsalg vil give kommunen betydelige indtægter de kommende år. Reserverer vi en andel af disse midler til idrætsfaciliteter, sikrer vi, at der kommer et løft af idrætsfaciliteterne, som flugter med, at byen vokser og udvikler sig,” siger Jens Bundgaard.
Anlægspuljens begrænsede størrelse og den tilbagevendende konklusion om at Aarhus akut mangler kapacitet til idrætten, er interessant i lyset af de forestående budgetforhandlinger, som finder sted d. 19. september med endelig vedtagelse i byrådet d. 9. oktober.
14 haller og 63 boldbaner
Aarhus Kommune offentliggjorde en facilitetsanalyse tidligere på året. Den sammenligner blandt andet Aarhus med lignende kommuner – de såkaldte 6-byer. I den sammenligning er Aarhus den kommune, som har næstflest indbyggere per facilitet, både når det gælder haller og boldbaner. Det er kun København, som har en ringere facilitetsdækning end Aarhus.
Hvis Aarhus skal være i top-3 blandt 6-byerne i forhold til facilitetsdækning, skal der bygges 14 haller og 63 boldbaner, udover dem der allerede er på tegnebrættet frem mod 2033.
De 59 ansøgninger til Anlægspuljen skal nu sagsbehandles med henblik på en endelig politisk beslutning, som forventes afgjort i slutningen af året. Idrætssamvirket deltager som sparrings- og høringspartner i processen.
