NY PULJE: Søg op til 75.000 kr. til at fejre jeres frivillige

29. april 2025

Ny jubilæumspulje fra Østifterne giver foreninger mulighed for at påskønne frivillige med konkrete oplevelser.

I anledning af Østifternes 25-års jubilæum er der netop lanceret en helt ny jubilæumspulje på 10 mio. kr., som skal hylde de frivillige kræfter, der holder foreningslivet kørende. Det gælder også jer i de aarhusianske idrætsforeninger.

Puljen giver mulighed for at søge op til 250 kr. pr. frivillig – og maksimalt 75.000 kr. pr. forening – til sociale og anerkendende aktiviteter som fester, udflugter, middage eller kurser for jeres nuværende frivillige.

Ifølge VIVEs seneste frivillighedsundersøgelse engagerer cirka 40 procent af danskerne sig i frivilligt arbejde. Det svarer til omkring to millioner mennesker, der investerer tid og energi i at skabe værdi for andre. Et arbejde, der ofte udføres bag kulissen.

Derfor er Jubilæumspuljen en god chance for at give noget igen til dem, der uge efter uge sikrer at hjulene kører rundt i foreningen. 

  • Ansøgningsperiode: 1. april – 1. december 2025 (eller indtil puljen er opbrugt)
  • Krav: Foreningen skal have CVR-nummer og kunne dokumentere antal frivillige

Puljen dækker ikke rekruttering eller aktiviteter for medlemmer uden frivillig tilknytning.

Læs mere og ansøg Jubilæumspuljen her

Del
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE