Gennem sin lange karriere har Julie Leth vundet masser af medaljer ved DM, EM, VM og OL, og hun har altid haft Aarhus som sin hjemmebane og været en stærk repræsentant for byen, idrætten og foreningslivet.
Julie Leth afsluttede desuden 2024 med at vinde DM i parløb og to UCI-stævner iført verdensmestertrikoten.
Udover sine imponerende sportslige bedrifter er historien ogå, at Julie stillede op til OL i Paris mindre end et halvt år efter endt graviditet og fødsel og evnede at bringe sig selv tilbage i verdenselite på en helt ekstraordinær måde.
Julie Leth er til stor inspiration for alle og en forbilledlig ambassadør for Aarhus, som gør hende til en oplagt og værdig vinder af prisen som årets idrætsudøver 2024.