For mange idrætsforeninger kan det være besværligt at ændre i brugen af foreningens bankkonto. Det er ikke ualmindeligt, at det tager flere måneder at få lov til at skifte kasserer. Bankerne kræver underskrifter, pas og fremmøde i banken - nogle gange for alle bestyrelsesmedlemmer. Det er besværligt og tager tid fra kerneopgaven, nemlig at være frivillig og yde et bidrag til det frivillige fællesskab.
Idrætssamvirket arbejder sammen med andre frivillige organisationer for at det skal være så nemt som mulig at være frivillig. Det administrative bøvl i mødet mellem en forening og banken skal mindskes. Mange frivillige mister gejsten, hvis alt for meget tid skal bruges på besværlige møder med banken og med unødvendigt store dokumentationskrav, hver eneste gang der sker en ændring, og der for eksempel vælges et nyt medlem til bestyrelsen.
Bankerne handler dog ikke af ond vilje, men stiller kravene for at forhindre hvidvaskning og finansiering af terrorisme, og følger dermed gældende lovgivning.
Ny vejledning fra Finanstilsynet
Dette ændres dog nu, hvor en ny vejledning fra Finanstilsynet giver bankerne mulighed for at behandle de fleste foreninger som lavrisikokunder og derfor begrænse kontrol og dokumentation til et minimum. Det er i udgangspunktet rigtig positivt, at bankerne med denne vejledning nu får muligheden for at placere idrætsforeninger i en anden risikogruppe.
Men det er dog stadigvæk op til hver enkelt bank at risikovurdere idrætsforeningerne. Det betyder at bankerne kan følge vejledningen, men de behøver ikke sætte foreningerne i lavrisikogruppen, selv om de rent faktisk udgør en begrænset risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Bankerne behøver heller ikke begrænse deres kontrolkrav, de kan gøre det.
Idrætssamvirket opfordrer derfor sine medlemsforeninger, der oplever unødigt bureaukrati i forbindelse med sine bankforretninger, at stille krav til banken om at følge Finanstilsynets vejledning. Det kan være en relevant konkurrenceparameter for idrætsforeningens valg af pengeinstitut, om banken stiller unødige krav til kontrol og bureaukrati.
I forlængelse af en lavere risikovurdering af idrætsforeningerne, vil pengeinstitutterne også have færre opgaver forbundet med at have foreningen som kunde. Det giver belæg for at diskutere hvor meget en idrætsforening skal betale i gebyrer for sine bankforretninger. Når bankerne ikke længere har store kontrolforanstaltninger, har de dermed også færre udgifter, og det bør afspejle sig i lavere udgifter for foreningen.
Kontakt gerne Idrætssamvirkets sekretariat for yderligere hjælp og sparring.
