Foreningsidrætten vokser i Aarhus 📈

30. marts 2023
Foto: Erik Eibye

Efter nogle hårde år med corona er idrætten tilbage på sporet, og flere foreninger i Aarhus oplever stigende medlemstal.

På nær januar så forløb kalenderåret 2022 uden restriktioner og nedlukninger, og det tillod det hårdt ramte idrætsliv at blomstre på ny. Idrætssamvirkets medlemstal voksede i 2022 med 3.170 til at være på samlet 99.360. Det svarer til, at mere end hver fjerde borger i Aarhus Kommune er aktiv i en idrætsforening

Den markante vækst af medlemmer fortæller os, at coronaen nu er en arkiveret begivenhed, og idrætsforeningerne for alvor er begyndt at tage fat igen. Foreningerne kan igen tænke i udvikling og forstærkning af deres tilbud, hvilket skaber et mere attraktivt idrætsmiljø i Aarhus og lønner sig i medlemsfremgang,” siger bestyrelsesformand i Idrætssamvirket Jens Bundgaard.

Størst vækst blandt de mest påvirkede

Dykker man længere ned i tallene, finder man den største vækst ude i gymnastik, svømme- og fitnessforeningerne. Det er foreninger, som mistede mange medlemmer under nedlukningerne, da deres primære aktviteter foregår indendørs.

Det er positivt at se stor medlemsfremgang hos gymnastik, svømme- og fitnessforeningerne, fordi de led ekstra meget under coronaen. Det beviser, at de har klaret sig igennem en historisk krise og nu igen kan levere gode idrætstilbud. De store motionsidrætter er tilbage i samme omfang som før corona, og det er til gavn for både medlemmer, foreninger, folkesundheden og trivslen i hele byen,” siger Jens Bundgaard.

Fodbold er fortsat den sportsgren flest aarhusianere dyrker. 17.795 personer var i 2022 medlem af en af Aarhus’ 32 fodboldforeninger. Det er dog svømmeforeningerne, der topper listen over de største foreninger i Aarhus Kommune.

De fem største enkeltstående afdelinger/foreninger i Aarhus

1. Lystrup IF Svømning: 5.304 medlemmer

2. IF Lyseng Svømning: 1.793 medlemmer

3. IK Skovbakken Svømning: 1.581 medlemmer

4. Aarhus Watersports Complex: 1.549 medlemmer

5. Højbjerg Gymnastikforening: 1.533 medlemmer

Læs mere om Idrætssamvirkets medlemstal for 2022

Idrætsmonitor


Jyllands-Posten

Århus Stiftstidende

Del

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE