Idrætssamvirket runder 100.000 medlemmer

25. august 2023

Med fire nye medlemsforeninger repræsenterer Idrætssamvirket nu 416 aarhusianske idrætsforeninger, som samlet set har mere end 100.000 medlemmer.

Idræt Venskab Forening, Møllevangens AF, Beder-Malling Vinterbadeklub og MarselisborgCentrets Idræts- og Varmtvandssvømmeklub er alle nye medlemsforeninger af Idrætssamvirket Aarhus.

Det betyder, at 416 idrætsforeninger med mere end 100.000 aarhusianske idrætsudøvere som medlemmer nu har Idrætssamvirket i ryggen, når vi sammen arbejder for at skabe bedre vilkår for idrætten i Aarhus.

Idrætssamvirket tilbyder viden, overblik og netværk til alle vores medlemmer, og vi bestræber os altid på at være relevante. Derfor er vi også særligt begejstret, når nye medlemsforeninger kommer til.

Læs vores medlemsfordele her

Fra 10 til 416 foreninger

Idrætssamvirket Aarhus er landets ældste idrætsråd. Vi blev stiftet i 1898 under navnet S.I.K.A. (Samvirkende idrætsklubber Aarhus) af 10 aarhusianske idrætsforeninger. I 1970 skiftede vi navn til Idrætssamvirket Aarhus.

Gennem alle år har vi arbejdet ihærdigt for den aarhusianske idræt, samtidig med at der er kommet flere og flere medlemsforeninger til.

Skulle I have behov for vores hjælp eller blot brug for sparring, så tøv endelig ikke med at række ud. Vi kommer gerne ud, såvel som at man er velkommen på vores kontor i Djurslands Bank Arena.

Idrætssamvirket byder de fire nye medlemsforeninger velkommen i Aarhus’ stærkeste idrætsfællesskab.

Del

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE