Som kommunikationspraktikant hos Idrætssamvirket Aarhus får du mulighed for at sætte dine evner i spil og bidrage til vores arbejde med skabe bedre vilkår for idrætten i Aarhus og vores 420 medlemsforeninger.
Din rolle som praktikant
Under kyndig vejledning og med sparring fra vores kommunikationskonsulent kommer du til at opsøge de gode historier ude i det aarhusianske foreningsliv. Du kommer til at arbejde selvstændigt ved at idéudvikle, researche, indsamle data, producere og publicere dine historier til og om idrætslivet i Aarhus. Du får altså stor indflydelse på dine opgaver. Indholdet bliver produceret til vores forskellige digitale platforme.
Derudover får du også som opgave at være med til at drifte og udvikle vores hjemmeside, som er et videns- og inspirationssite for idrætsforeningerne i Aarhus. Det er her, de frivillige søger svar på spørgsmål relevante for deres opgaver i deres forening, og derfor vigtigt, at siden er skarp, intuitiv og relevant.
Du bliver en vigtig del af Idrætssamvirkets sekretariat, som er et lille men fagligt stærkt team med masser af godt humør. Vi brænder for at gøre det nemmere at være frivillig i en idrætsforening og for at varetage den aarhusianske idræts interesser. Organisationen befinder sig i en spændende udviklingsfase, hvor vi særligt fokuserer på vores digitale synlighed. Som praktikant får du altså mulighed for at blive en central del af denne strategiske proces og bidrage til at forme organisationens kommunikationsindsats og position til gavn for det aarhusianske idrætsliv.
Dine opgaver bliver at:
- Opsøge og fortælle historier fra det aarhusianske foreningsliv – på skrift, i billeder og video.
- Drifte og udvikle vores hjemmeside www.idraetssamvirket.dk
- Udvikle nye indholdskoncepter til sociale medier
- Skrive nyheder og producere nyhedsbrev
- Udarbejde grafik til tryksager og workshop-materiale
- Bidrage med ideer til strategisk branding af organisationen
- Lave kampagner og andre digitale projekter
- Kommunikere på sociale medier og nyhedsbreve
- Community management på vores sociale medier
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation og skal i praktik i foråret 2026
- Er en stærk praktiker, som er god til at kommunikere skriftligt, visuelt og grafisk
- Du kommer bl.a. til at arbejde med Final Cut Pro, Canva, Meta Business og vores CMS. Du behøver ikke være ekspert. Du skal bare have motivationen, så skal vi nok oplære dig.
- Er selvstændig, nysgerrig og klar på at bidrage med idéer
Vi tilbyder en alsidig og meningsfuld praktik i et engageret kontormiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med reelle projekter og stor frihed til at udfolde dine idéer. Hos os får du en praktikplads med plads til grin, tæt faglig sparring og fleksibilitet. Kontoret ligger centralt i Aarhus.
Vi forventer en praktikperiode på fire måneder fra ca. 1. februar til 31. maj alt efter hvordan det passer med dit studie. Praktikken er fuld tid og tilrettelægges i øvrigt efter dit studieforløb. Vi forventer, at dit praktikophold er meritgivende på dit studie, og derfor er praktikken ulønnet, men du er SU berettiget.
Om Idrætssamvirket Aarhus
Idrætssamvirket Aarhus er en medlems- og interesseorganisation, og vi arbejder for at styrke idrætten gennem rådgivning, værditilbud til de frivillige, bedre faciliteter samt et målrettet politisk arbejde.
Vores medlemmer er idrætsforeninger i Aarhus Kommune. Vi har mere end 400 medlemmer, og sammen udgør vi Aarhus’ stærkeste idrætsfællesskab.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. portfolio til jhd@isaarhus.dk
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Kontaktoplysninger
Har du spørgsmål eller behov for uddybning er du velkommen til at kontakte:
Jens Henrik Daugaard, kommunikationskonsulent
jhd@isaarhus.dk / 93910918


