Se nyhedsbrevet i en browser

Vi vil gerne ønske vores samarbejdspartnere samt alle ledere, trænere, ildsjæle og medlemmer i de aarhusianske idrætsforeninger en rigtig GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR !

Mange tak for DIN indsats for idrætten i 2021. Særligt til alle jer, som har været nødsaget til at tage hurtige beslutninger og været omstillingsparate i forbindelse med corona-situationen.

Hos Idrætssamvirket holder vi juleferie fra d. 23.dec-2.jan, og er således tilbage med fornyet energi fra d. 3.jan og træffes på telefon og email.

Kærlige hilsner fra bestyrelse og medarbejdere ved Idrætssamvirket Aarhus

Kontakt

Dedikeret sekretariatsleder går på efterløn

Idrætssamvirket vil gerne takke Henrik Stampe for det store arbejde og mange års engageret indsats for idrætten i Aarhus. Henrik har efter 16½ år som sekretarietsleder valgt at gå på efterløn.

Tak til alle de fremmødte gæster ved afskedsreceptionen og gode taler. Henrik takkede, i sin egen tale, for godt samarbejde med både bestyrelse, sekretariat, samarbejdspartnere og øvrigt netværk, og i særdeleshed med idrætsforeningerne og alle de frivillige idrætsledere.

Vi ønsker Henrik alt det bedste for det nye kapitel i livet!

Repræsentantskabsmøde 2022
- har du forslag til vedtægtsændringer?

Idrætssamvirkets årlige repræsentantskabsmøde afholdes d. 15. marts 2022.
!!! Sæt kryds i kalenderen !!!

Sidste frist for at indsende forslag til vedtægtsændringer er d. 15. januar

Læs mere

Årets Idrætsleder Award
- indstil kandidater for 2021

Er der en stjerne i din idrætsforening - så benyt muligheden for at anerkende det. INDSTIL din kandidat NU!

INDSTILLINGSFRIST d. 24. januar

Årets Leder bliver udnævnt og hædret ved Idrætssamvirkets repræsentantskabsmøde. Prisen uddeles af Idrætssamvirket Aarhus og Sparekassen Danmark (tidl. Jutlander Bank). Med hæderen følger en traditionsrig VANDREPOKAL OG 10.000,- kr.

Læs mere

HUSK at indsende ansøgninger til Idrætssamvirkets tilskudspuljer inden årets udgang

Har jeres idrætsforening haft trænere eller ledere på kursus i år?

Så husk at søge Idrætssamvirkets tilskudspuljer
senest d. 31. december

Læs mere

KOMMENDE BEGIVENHEDER

Infomøder om tilskud hos Sport & Fritid

Sport & Fritid inviterer til infomøder i januar og februar, hvor du kan blive klogere på de krav, der er til ansøgning om aktivitetsstøtte og for afregning af lokaletilskud hos Aarhus Kommune

Infomøderne er målrettet kassererer, revisorer, formænd og øvrige foreningsledere, der har ansvaret for foreningens ansøgning om aktivitetsstøtte eller afregning af lokaletilskud.

Møderne har samme indhold, så du kan vælge mellem følgende tidspunkter:
- Fyraftensmøde d. 26. januar kl. 17:00-18:30
- Formiddagsmøde d. 27. januar kl. 09:00-10:30
- Fyraftensmøde d. 31. januar kl. 17:00-18:30
- Eftermiddagsmøde d. 8 februar kl. 13:00-14:30

     
OBS: Din forening skal være godkendt til at modtage aktivitetsstøtte eller lokaletilskud for at du kan tilmelde dig kurset.

Tilmeld og læs mere