Jonas Gaur - AGF Svømning

Årets Talent 2022


Jonas Gaur er en perfektionist i vandet. Han er virkelig dygtig teknisk og til at arbejde med detaljerne samtidig med at kunne presse sig selv. Denne dedikation lønnede sige i 2022, som var præget af en voldsom udvikling, der sikrede ham et regulært gennembrud.


I løbet af året leverede han resultater ved junior DM, NM og EM, og på den internationale scene kvalificerede han sig i foråret til sit første europæiske juniormesterskab, hvor det blev til en semifinaleplads. 


Derudover satte han danske rekorder, der både placerede ham i rekordbøgerne og lover godt for hans kommende seniorkarriere.


Idrætssamvirket ønsker Jonas Gaur STORT tillykke med prisen.








De nominerede

- Hjalmer Elmbæk Madsen, Aarhus Beachvolley Club
- Jonas Gaur, AGF Svømning
- Rikke Friis Kanstrup, Aarhus Swim


Vinderen blev kåret ved DM Festen 2022 d. 10 marts 2023.


Om prisen 🏆

Hvert år indstiller de aarhusianske idrætsforeninger deres kandidater til Årets Talent. Prisen går til en idrætsudøver, som har udmærket sig i løbet af året, og som foreningen spår en fremtid med store resultater.


Årets Talent har været uddelt af Idrætssamvirket Aarhus hvert år siden 1988, og med titlen følger en flot vandrepokal og 10.000 kr.




Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE