Alle idrætsforeninger i Aarhus er hermed inviteret til Idrætssamvirkets årsmøde d. 13. maj.
Idrætssamvirket er foreningernes forening, og sammen udgør vi Aarhus' stærkeste idrætsfællesskab. Derfor er Idrætssamvirkets årsmøde jeres mulighed for at møde andre repræsentanter fra idrætslivet i Aarhus samt være med til at drøfte idrættens rolle og udvikling i Aarhus.
I år har vi den særlige fornøjelse at have besøg af byens borgmester Anders Winnerskjold. Borgmesteren vil dele sine tanker om Aarhus anno 2025 og den rolle idrætten og foreningslivet kan spille i at forme fremtidens Aarhus som en fortsat attraktiv by at bo i.
Program:
17.00: Velkomst ved Jens Bundgaard, bestyrelsesformand for Idrætssamvirket.
17.05: Dialog med borgmester Anders Winnerskjold om idrættens betydning i fremtidens Aarhus
17.30: Idrætssamvirkets årsmøde. Status på idrætten i Aarhus og det fremadrettede arbejde
19.00: Kåring af årets Idrætsleder 2025
19.15: Spisning
20.00: Tak for i aften
Tid: tirsdag d. 13. maj, kl. 17.00 - 20.00
Sted: FO-Byen, Foredragssalen, Vester Alle 8A, 8000 Aarhus C
Tilmelding: af hensyn til forplejning vil vi gerne modtage jeres tilmelding med info om forening, antal deltagere, eventuelle kostbehov o.a.
Tilmeldingsfristen er d. 6. maj.