Foråret er traditionelt højsæson for generalforsamlinger i idrætslivet. Det betyder også, at der flere steder kommer nye kræfter til i bestyrelserne.
Uanset om I har fået en ny formand, kasserer eller kontaktperson, vil vi i Idrætssamvirket Aarhus rigtig gerne vide det, så vi kender jer og kan sikre, at vores informationer og tilbud lander hos de rigtige personer.
Vi vil derfor opfordre jer til at bruge to minutter på at opdatere jeres foreningsoplysninger direkte på vores hjemmeside. Det hjælper os med at opretholde et stærkt netværk på tværs af de over 400 medlemsforeninger i Aarhus, som vi repræsenterer.
Du må også gerne tilføje andre nøglepersoner fra din forening. Alle der er aktive frivillige i foreningen kan komme på mailinglisten og modtage informationer, viden og invitationer fra Idrætssamvirket.
Det er afgørende for os at kende vores medlemmer indgående. Når vi har de opdaterede kontaktoplysninger, kan vi være til størst mulig gavn for jer – uanset om det drejer sig om invitationer til relevante kurser, information om nye puljer eller politisk rådgivning, der styrker jeres foreningsdrift. Vi er jeres politiske talerør og samarbejdspartner, og den gode dialog starter med, at vi ved, hvem vi skal række ud til.
Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med både nye og erfarne ansigter.


