Aarhus hylder ungdommens mestre

9. februar 2026

Byens ungdomsmesterskaber fra 2025 bliver hyldet til en festlig aften i Godsbanens unikke rammer. Tilmeld jer festen nu.

Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune hylder sammen med Idrætssamvirket de unge aarhusianske idrætsudøvere, som vandt et danmarksmesterskab eller medalje ved et internationalt mesterskab i 2025.

Festen finder sted i foyeren i Godsbanens rå og urbane rammer, som i dagens anledning bliver indtaget af den aarhusianske idræt i én stor hyldest af byens talenter.

Tid: Torsdag 5. marts, kl. 17.00 – 19.00

Sted: Foyeren på Godsbanen, Karen Wegeners Gade 8, 8000 Aarhus C

Dørene åbner kl. 17.00, hvor der er mulighed for at ”Møde en mester” og teste dine evner af indenfor forskellige idrætsgrene. Der bliver også plads til uddeling af priser og taler fra byens Rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen.

Program
kl. 17.00: Dørene åbner og du kan ”Møde en mester” i forskellige idrætter

Kl. 17.30: Tale v. rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen

Kl. 17.50: Kåring af Årets Talent v. Idrætssamvirket Aarhus og Sparekassen Danmark

Kl. 18.00: Let aftensmad

Kl. 18.15: Udlevering af byens gave til mestrene

Efterfølgende fortsætter fejringen med fortsat mulighed for at prøve de forskellige idrætsaktiviteter frem til kl. 19.00.

Tilmelding

Tilmelding foregår ved, at en kontaktperson laver én samlet tilmelding af samtlige ungdomsmestre fra foreningen.

Tilmelding

Frist for tilmelding er torsdag. 26. februar.

Aarhus Kommune og Idrætssamvirket ser frem til et festligt arrangement og til at hylde byens unge mestre.

Praktisk information

Kriterier for deltagelse

Mesterskabsfejringen hylder ungdomsmestre i idrætter organiseret under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Man kan deltage, hvis man har vundet et ungdomsdanmarksmesterskab eller en medalje ved et internationalt mesterskab i højeste mulige række for sin årgang. Udøveren skal være opstillet for en forening hjemmehørende og godkendt i Aarhus Kommune.

Ledsager

Deltager man med op til 5 ungdomsmestre må man deltage med 1 ledsager, træner eller holdleder. Deltager man med flere end 5 ungdomsmestre, må man deltage med 2 ledsagere, trænere eller holdledere.

Kontakt

Ved spørgsmål er man velkommen til at kontakte:

Mie Reihs, udviklingskonsulent, Idrætssamvirket Aarhus

Mail: mrh@isaarhus.dk

Tlf.: 4297 2225

Del
Læs også
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE