Aarhus i Forening tilbyder en lang række relevante kurser, som er henvendt til de frivillige i Aarhus. Kursuskataloget indeholder blandt andet undervisning indenfor førstehjælp, fundraising, og om hvordan man driver en god forening.
Kurserne finder sted forskellige steder i Aarhus, og som forening kan også I afholde kurserne som spotkursus, hvor det hele kommer til at foregå ude hos jer.
Det eneste I skal sørge for er minimum 12 deltagere, lokale og forplejning. Så sørger vi for veluddannede undervisere og kursusmateriale til alle deltagere.
Oversigt over kurser man kan bestille til sin forening
Ønsker I at benytte jer af muligheden for at afholde et kursus i jeres forening, så skal I blot skrive til
info@aarhusiforening.dk.
Om Aarhus i Forening
Aarhus i Forening er navnet på et samarbejde mellem Sport og Fritid, Aarhus Kommune, Idrætssamvirket Aarhus, Århus Ungdommens Fællesråd og DGI Østjylland.
Formålet med samarbejdet er at få flere med i arbejdet i de aarhusianske foreninger og dygtiggøre de mange frivillige, som hver dag bruger mange kræfter på at skabe et aktivt foreningsliv i Aarhus.