DONATION sikrer fodboldklub i Gellerup nyt klubhus

1. juni 2023

Fodboldklubben Idræt Venskab Forening har modtaget en donation på 1 million kroner fra Salling Fondene. Nu kan realiseringen af nyt klubhus gå i gang.

I februar modtog Idræt Venskab Forening (IVF) i Gellerup 1,8 millioner kroner fra Anlægspuljen til Idræts- og fritidsfaciliteter til et nyt klubhus. Nu har de så modtaget en donation på 1 million kroner fra Sallingfondene. Det betyder, at foreningen nu har finanseringen på plads og kan gå i gang med at realisere projektet. 

”Vi er så glade over, at vi endelig kan komme i gang med at bygge et nyt og flot klubhus. Det er vores eget projekt og vi har kæmpet hårdt for det”, siger Mohamed Weis, formand for IVF.

Fodboldklubben hører hjemme på idrætsanlægget ved den forhenværende Tovshøjskole i Gellerup. De skal nu i gang med at lave tegninger og have de sidste detaljer på plads med magistraten for Børn og Unge, inden de kan gå i gang med byggeriet.

Idrætssamvirket har hjulpet IVF med fondsansøgning og sparring i forhold til dens indhold. 

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde og ønsker hele foreningen stort tillykke. Et nyt og tidssvarende klubhus vil løfte IVF til gavn for alle foreningens 150 medlemmer og hele lokalområdet.

Del

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE