Det gode forældresamarbejde

1. september 2023

Vidste du, at mange forældre er usikre på, hvad der forventes af dem, når de har børn, der dyrker idræt i en forening? Med afsæt i helt ny viden inviterer Idrætssamvirket i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund til TEMAAFTEN om det gode forældresamarbejde ude i idrætsforeningerne.

Idrætsforældres engagement er vigtig for børns motivation for at dyrke idræt og er samtidig meget betydningsfulde for foreningen. Men i følge en helt ny undersøgelse er mange forældre usikre på, hvad der forventes af dem, og ved ikke hvordan de bedst bakker op om deres barns deltagelse i foreningen. Så hvordan gør vi forældrene til en ressource i foreningerne?

Det spørgsmål bliver besvaret, når Idrætssamvirket i samarbejde med DIF inviterer til temaaften om forældrenes rolle, når de har børn, der er aktive i en idrætsforening.

Til arrangementet er der oplæg ved Søren Østergaard, som er centerchef ved Center for Ungdomsstudier. Han vil udlægge den nye viden, og give bud på hvordan I kan arbejde konstruktivt med forældrenes rolle og involvering i jeres forening.

Efter arrangementet vil I altså på et oplyst grundlag kunne gå direkte i gang med en ny eller forstærket konstruktiv og proaktiv forældreindsats, der vil komme børn, forældre og forening til gode.

Hvorfor skal du deltage?

Temaaftenen er en unik mulighed for alle bestyrelsesmedlemmer, trænere og frivillige til…

- at få serveret den nyeste viden indenfor arbejdet med forældre i sin forening

- at få inspiration og konkrete råd til at inddrage både nye og ”gamle” idrætsforældre i foreningen.

- at møde andre foreninger, som I kan sparre sammen med om arbejdet med forældreinvolvering.

Vi opfordrer til at I tager flere afsted fra jeres forening, og også gerne inviterer forældre med. Jo flere der deltager, desto større udbytte vil I som forening have.

Tid: onsdag d. 4. oktober, kl. 18.30 – 21.00

Sted: Harlev Idræts- og Kulturcenter, Næshøjvej 2 F, 8462 Harlev

Tilmelding

Ønsker I at deltage, så skriv til tilmelding@isaarhus.dk med navn på alle deltagere, samt hvilken forening I repræsenterer eller er medlem af. Det er gratis at deltage.

Del

NYT FRA OS

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE