Gode holdkammerater er afgørende og er fundamentet for enhver forenings gode klubmiljø. Netop dem hylder DIF med prisen 'Årets Holdkammerat'
Holdkammerater, trænere, forældre og andre kan indstille til prisen, der bliver givet til en, der gør noget helt særligt for fællesskabet og det gode miljø i foreningen.
Med titlen som ’Årets Holdkammerat’ følger et gavekort på 50.000 kroner, der i prisens ånd går til en god oplevelse for hele holdet eller idrætsforeningen. De to andre nominerede får 10.000 kroner hver til holdet.
Prisen bliver uddelt af DIF sammen med A.P. Møller Fonden, som sammen står bag projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge (FIBU).