Invitation: Hvordan skal aktivitetsstøtten se ud i fremtiden?

18. maj 2026

Aarhus Kommune vil ændre ordningen for aktivitetsstøtte for at gøre det nemmere for foreningerne. Du kan være med til at bestemme, hvordan modellen skal se ud.

Hvordan gør vi det lettere at være frivillig forening i Aarhus?

Det spørgsmål er nu på dagsordenen, og du kan være med til at sætte retningen for hvordan aktivitetsstøtteordningen skal se ud i fremtiden.

Sport og Fritid i Aarhus Kommune inviterer nu foreningsfrivillige til en workshop, hvor I kan dele jeres erfaringer og komme med input til det videre arbejde med at lette dokumentationskravene til aktivitetsstøtten.

Workshoppen skal være med til at sætte retning for en fremtidig støtteordning, der både er mere enkel og nemmere at håndtere for foreningerne, så det giver mere tid til de frivilliges kerneopgaver frem for administration.

Workshoppen tager afsæt i arbejdet med at frisætte foreningslivet og gentænke aktivitetsstøtten i Aarhus.

Tid og sted:

17. juni 2026, 17:00-20:00
N.J. Fjordsgade 2, Aarhus

Tilmelding via linket: https://selvbetjening.aarhusko...

Tilmeldingsfrist 3. juni

Ikke en spareøvelse

Idrætssamvirket har lagt vægt på at understrege, at frisættelsen af foreningslivet ikke er en spareøvelse. Formålet er ikke at fjerne midler fra aktivitetsstøtten, men derimod at sikre, at pengene og ressourcerne fordeles på den letteste og smidigste måde med en høj grad af tillid.

Derfor arbejder vi på en løsning, hvor:

  • Tilskud og støtte baseres på tillid frem for minuttyranni og høje dokumentationskrav.
  • De professionelle ressourcer tager det administrative slæb – ikke foreningerne.
  • Det samlet set bliver mere enkelt og overskueligt at være frivillig i Aarhus.

Workshoppen og det videre arbejde er foreningernes mulighed for at blive hørt i processen. Har du ikke mulighed for at deltage den pågældende dag, er du velkommen til at dele eksempler eller holdninger fra jeres forening med Idrætssamvirket på mbo@isaarhus.dk.

Del
Læs også

NYHEDER

Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE