Siden 1962 har Idrætssamvirket uddelt Mr. Pokalen til Årets idrætsudøver i Aarhus, og nu er det tid igen. I har mulighed for at indstille en idrætsudøver, der har leveret en stor indsats, har opnået gode resultater eller udviklet sig markant i 2023.
Sidste år vandt hækkeløberen Mette L. Graversgaard fra Aarhus 1900 Atletik og Løb efter hendes flyvende sæson 2022 med store resultater både nationalt og internationalt.
I indstiller jeres kandidat ved at sende en mail til info@isaarhus.dk senest d. 23. februar. Indstillingen skal indeholde navn, klub, alder og begrundelse.
Efter fristen vil vi offentliggøre tre nominerede, og den endelige vinder modtager udover hæderen 10.000 kroner.