En af de største udfordringer for de aarhusianske idrætsforeninger er manglen på faciliteter. Hele 52% svarer, at de mangler tider, mere plads eller ekstra kapacitet til deres medlemmer. Vi sætter fokus på udfordringen og hjælper dig og din forening videre på et fyraftensmøde.
På mødet får du et opdateret overblik over idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune, når Sport og Fritid præsenterer deres seneste analyse og fremskrivning af idrætsfaciliteterne i Aarhus.
Derudover får du mulighed for at møde andre foreninger og få konkret viden om mulighederne for at forbedre din forenings faciliteter. Du får værdifuld indsigt i kommunens anlægspulje, og inputs til hvilke krav der stilles til moderne idrætsfaciliteter. På den måde kan du få værdifuld kvalificering af din ansøgning, hvis du har planer om at søge anlægspuljen, inden den har ansøgningsfrist d. 1. september.
Formålet med mødet er, at du går hjem med større viden om idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune og har fået brugbar indsigt og sparring til at forbedre faciliteterne i din idrætsforening.
Program
17.00 Velkomst ved Idrætssamvirket
17.10 Idrætsfaciliteter i Aarhus kommune nu og i fremtiden ved Sport og Fritid, Aarhus Kommune
17.45 Kommunens anlægspulje 2024 og kravene til idrætsfaciliteter ved Idrætssamvirket
18.15 Netværksdrøftelse og sparring om ansøgninger til anlægspuljen
19.00 Afrunding og tak for i dag
Undervejs serverer vi en sandwich og sodavand, hvorfor det er nødvendigt med tilmelding til mødet.
Det er gratis at deltage.