Anlægspuljen - Husk at få vejledning

17. august 2018

Anlægspuljen har ansøgningsfrist d. 1.okt. hvert år.

Har din idrætsforening planer om udbygning, modernisering eller renovering af jeres anlæg, så husk ansøgningsfristen for anlægspuljen til forenings- og fritidsaktiviteter. Der ydes tilskud på op 70% ved energibesparende tiltag

Byrådet har afsat en årlig pulje til kommunale, foreningsejede og selvejende institutioners byggeprojekter. Der kan søges om tilskud til nye forenings- og fritidsfaciliteter samt til ombygning, modernisering og renovering af eksisterende faciliteter.

Ansøgning indsendes via anlægspuljens

ansøgningsskema

senest den 1. oktober. Indkomne ansøgninger efter denne dato kan ikke forventes imødekommet. Den samlede pulje fordeles én gang årligt, og ansøgeren kan forvente svar senest i januar måned.

Der ydes normalt et tilskud på maksimalt 50% af udgifterne til ombygning, renovering, forbedring af mindre nyanlæg under forudsætning af en kontant egenkapital på minimum 15% af de samlede anlægsudgifter.

Til investeringer i energibesparende tiltag ydes efter konkret vurdering op til 70% af anlægsudgifterne.

Til større nye projekter - f.eks. idrætshaller - ydes normalt et tilskud på maksimalt 15% af de samlede udgifter under forudsætning af en kontant egenkapital på et tilsvarende beløb.

Der ydes ikke tilskud til allerede igangsatte projekter.

Beskrivelse og ansøgningprocedure

Online ansøgningskema

HUSK!

Medlemsforeninger anbefales at søge vejledning forud for anlægsprojekter hos Idrætssamvirket Aarhus.


Del
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE