Sommerferien er forbi, og sæsonen er for mange idrætsforeninger startet op igen. Det betyder glædeligt gensyn med holdkammerater og trænere og velkommen til nye frivillige, medlemmer og ikke mindst... Forældre!
I følge en helt ny undersøgelse er mange forældre usikre på, hvad der forventes af dem, når de har børn, der dyrker sport i en forening. Det er ærgerligt, for der er et stort potentiale i et godt samarbejde med forældrene. Derfor arrangerer vi sammen med DIF en temaften, hvor vi besvarer spørgsmålet: Hvordan gør I forældrene til en ressource i jeres forening?
I kan læse mere om temaaftenen her i nyhedsbrevet, hvor vi har samlet en hel perlerække af nyheder, som er relevante for alle jer, der er engageret i en aarhusiansk idrætsforening.
Tak for at være en del af Aarhus' stærkeste idrætsfællesskab. God fornøjelse med nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
Idrætssamvirket Aarhus |