Nomineret til prisen som Årets Talent 2019 var
Prisen skulle oprindeligt have været uddelt ved årets DM-Fest, men desværre har corona-situationen igen og igen spændt ben for ønsket om at hylde og anerkende både mestre og prisvindere til et større arrangement. Vinderne er derfor blevet hyldet og lykønsket på afstand i deres klubmiljøer og på Idrætssamvirkets Facebook-side, hvor du kan læse mere.
Med kåringen følger en vandrepokal og en check på 10.000,- kr. fra Idrætssamvirket. Bag valget af prismodtageren står Idrætssamvirket Aarhus på baggrund af indstillinger fra de århusianske idrætsforeninger.
Selvom Mads i årevis har hørt til de bedste badmintonspillere i sin årgang, og selvom han derfor også har været en fast del af det danske ungdomslandshold på de forskellige årgange, er det først nu, vi ser hans talent folde sig helt ud.
Det har været lige ved og næsten mange gange, men ved årets europamesterskaber for U17-spillere, blev det, som Mads i årevis målrettet har trænet imod, fuldbyrdet i en sand triumf. Først i holdturneringen var han en af de bærende kræfter både i hs. og hd., hvor holdet vandt en sikker sejr over Serbien i finalen.
Efterfølgende i den individuelle turnering fortsatte Mads det gode spil, og han vandt uden at afgive sæt en sikker og overbevisende sejr i herresingle over Sacha Leveque, Frankrig
Det samme skete i herredouble, hvor han med sin makker Christian Faust Kjær, Viby i næsten lige så overbevisende stil sejrede.
Mads er således tredobbelt europamester i U17 badminton.
Mads Juel Møller har et meget stort talent, og det er faktisk kun godt for ham, at resultaterne først for alvor er på toppen nu. Derved har han bevaret sin sult efter at forfølge sine drømme.
Mads er en vigtig brik i det fortsatte store talentudviklingsarbejde, Højbjerg Badminton Klub igennem mange år har udført, og med sejrene indskriver han sig ikke kun i klubbens historie, men han følger også i hælene på andre spillere i dansk badminton, der har vundet store sejre for dansk idræt.