Indstil en kandidat til priser & hædringer

Idrætssamvirket uddeler årligt 3 priser til aarhusianske idrætsudøvere og –ledere.

Pokal og anerkendelse uddeles til personer eller hold, der har gjort sig positivt bemærket i aarhusiansk idræt.

Priserne uddeles på baggrund af nomineringer fra idrætsforeningerne og er en hyldest til det aarhusianske idrætsmiljø.

Der uddeles hvert år tre forskellige priser
  • Årets Idrætsleder
  • Årets Idrætsudøver - Mr. Pokalen
  • Årets Talent

  • Årets Idrætsudøver

    Kender du en kandidat, der fortjener at vinde en af disse priser? Så kan du herunder læse mere om priserne og se om der er en i jeres klub, der passer til kriterierne.

    Invitation til at indstille og deadlines udsendes via Idrætssamvirkets nyhedsbrev.

    Lad os komme igang med at hylde idrætten!


    Årets (Idræts)Leder

    Baggrund

    Idrætssamvirket Aarhus har uddelt prisen som Årets Idrætsleder hvert år siden 1962. På baggrund af indstillinger udnævnes, hvilken kandidat der har udmærket sig mest og kåres som Årets Leder.


    Fra år 2019 uddeles prisen med økonomisk støtte fra Jutlander Bank.

    Formål

    Uddeles til en mand eller kvinde, som har gjort et godt og prisværdigt stykke arbejde for idrætten i Aarhus Kommune i det forgangne år.

    De århusianske idrætsforeninger har mulighed for at anerkende en person, der har leveret en stor indsats, har opnået gode resultater for foreningen, udviklet sig markant eller på anden måde fortjent en hæder.


    Uddeling

    Prisen uddeles på Idrætssamvirkets repræsentantskabsmøde. Med hæderen følger en vandrepokal og en check på 10.000 kr. fra Jutlander Bank


    Udpeges af

    Idrætssamvirkets bestyrelse



    Se tidligere vindere her


    Årets Talent

    Bagrund

    Prisen har været uddelt hvert år siden 1988.

    Årets Talent er typisk en yngre idrætsudøver, som foreningen spår en fremtid med store resultater.

    På baggrund af indstillinger udnævnes, hvilken kandidat der har udmærket sig mest og kåres som Årets Talent.


    Formål
    Uddeles til en yngre idrætsudøver eller -hold, som har et særligt talent for sin sport som klubben har identificeret og arbejder målrettet på at udvikle.
    Årets Talent kan allerede have opnået bemærkelsesværdige resultater (haft gennembrud) og/eller har udviklet sig markant.

    Uddeling
    Prisen uddeles af Idrætssamvirket Aarhus ved den årlige DM-Fest. Med hæderen følger en vandrepokal og en check på 10.000 kr.

    Udpeges af
    Idrætssamvirkets bestyrelse


    Årets Idrætsudøver - Mr.Pokalen

    Baggrund
    Journalist Christian Andersen (kaldet Mr.) og hustru testamenterede alt, hvad de efterlod til Diabetikerforeningen og en idrætsfond, Mr. Christian & Hustrus Mindefond.

    Prisen har været uddelt hvert år siden 1962.

    På baggrund af indstillinger udnævnes, hvilken kandidat der har udmærket sig mest og kåres som Årets Idrætsudøver.


    Formål
    Uddeles til en idrætsudøver eller -hold, der har gjort sig særlig bemærket sportsligt i det forgangne år.

    Uddeling
    Prisen uddeles af Idrætssamvirket Aarhus ved den årlige DM-Fest. Med hæderen følger en vandrepokal og en check på 10.000 kr.

    Udpeges af
    Den fungerende rådmand og Idrætssamvirkets bestyrelse


    Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE