Aarhus har lige nu muligheden for at planlægge og frem mod 2015 skabe et enestående og attraktivt motions-, udflugts- og væremiljø langs med havnen i Aarhus lige uden for bykernen.
Ramblaen skal gøre Aarhus kendt som landets motions- og sundhedsby nummer 1.
En idrætsrambla er noget fysisk Det er en sammenhængende streng langs hele Aarhus´ havne- og havfront helt fra Ballehage og til Bellevue med mange forskellige faciliteter til at motionere i eller på.
Ramblaen er klart markeret og tiltrækker folk ud fra byen – folk der har eller får lyst til at motionere lejlighedsvis eller mere regelmæssigt.
Det gælder om:
- At inddrage og indtænke alle eksisterende faciliteter lige fra den permanente over indre havn, til Marselisborg havn, Tangkrogen, Marselisskoven og Ballehage Søbad i Idrætsramblaen - at få alle til at vende ”facaden mod ramblaen”.
- At påvirke planerne for de kommende bebyggelser og faciliteter på havnen, så ramblaideen bliver tænkt ind i projekteringen af de mange nye bolig- og kontorhuse samt i multimediehuset og alle de andre kommende store projekter på Aarhus havn. Det er vigtigt at etablere en motionsbrugelig sammenhæng mellem alle faciliteter hele vejen via tunneler, broer, kanaler og stier.
- At foreslå helt nye visionære ideer, der kan løfte ramblaen til et niveau, så der bliver lagt mærke til Århus i hele Danmark. Det kan være et stort kombineret indendørs vandkulturhus med udendørs vandidrætsfaciliteter, en udbygning/modernisering af den permante med strandsportsfaciliteter, bassiner og wellness, et stort nyt strandmiljø fra den permanente til havnen, en modernisering af Tangkrogen til et eventstadion…. og noget, som ingen har tænkt endnu.
Idrætsramblaen er også eventsDet kan være forenings- eller kulturarrangementer hver ugedag, jævnlige aktivitetstilbud til alle eller årlige tilbagevendende store motions- eller eventsarrangementer og tilbud. Alt bliver fælles annonceret og har fælles elektronisk reservations- og betalingssystem.
Ramblaen inviterer dagligt til at man bevæger sig af egen kraft: løbe, spadsere, rulle osv.
Ramblaen samler og udbygger en motions- og oplevelseskultur for alle med tilbud fra de eksisterende foreninger i området: O-løbsklubben, kajakpoloklubben, træskibshavnen, Århus sejlklub, kajak og roklubberne, dykkerklubberne, Århus 1900s vigør, en kystkaravane med grejbank m.fl. Foreningerne får mange muligheder for at tiltrække nye medlemmer og indtjening på alle andre.
IdékatalogIdeerne var mange da omkring 100 foreningsfolk, arkitekter og nysgerrige borgere lørdag d. 25.11.2006 var samlet til borgermøde om visioner for idrætsramblaen i DGI-Huset i Aarhus.
Læs videre i idékataloget, der kan downloades via
www.ramblaen.dk