Håndbold i Skolen - et succesfyldt partnerskab
Håndbold i Skolen er et partnerskab mellem Jysk Håndbold Forbund kreds 5 og Idrætssamvirket
I 2015 indledte Idrætssamvirket et partnerskab med Jysk Håndbold Forbund –kreds 5 om at styrke håndboldforeningernes synlighed, position og rekrutteringsgrundlag i folkeskolerne i Aarhus Kommune. Partnerskabet formål var at etablere samarbejder mellem skoler og håndboldklub omkring håndboldaktiviteter i skolen. Samarbejde havde ligeledes til formål at inspirere lærere og derigennem styrke håndboldundervisningen i idrætsfaget ved at bringe engagerede foreningsfolk med deres håndboldkompetencer ind i skolen.
Det har været afgørende for både JHF Kreds 5 og for Idrætssamvirket, at den lokale håndboldklub har været omdrejningspunktet for aktiviteterne.
Idrætssamvirket har bidraget med kr. 70.000 til partnerskabet, og JHF Kreds 5 har bidraget med kr. 87.500. JHF Kreds har stået for kontakten til foreningerne.
Vi betragter partnerskabet som en kæmpe succes. Succesen afspejles i tallene for 2015 og 2016 nedenfor. I alt har 4.560 folkeskoleelever været igennem projekt Håndbold i Skolen. Tak for et godt samarbejde til JHF Kreds 5.