Se nyhedsbrevet i en browser

Brydeklubben Thrott vinder Idrættens Frivilligpris 2021

Tillykke til de tre nominerede idrætsforeninger til Idrættens Frivilligpris 2021.
Særligt STORT TILLYKKE til vinderne fra Brydeklubben Thrott og alle idrætsforenings mange frivillige.

Tak for godt samarbejde til Jutlander Bank og tak til alle som var tilstede ved DM-fest arrangementet under Sport Open Aarhus og hjalp med at hylde idrætsforeningerne under prisuddelingen. Det er alle jer frivillige i idrætten som gør den store forskel.

Læs mere

Vil I gerne have flere medlemmer og sætte fokus på at tiltrække studerende?

Hvert år flytter der et hav af nye studerende til Aarhus, som søger deres nye idrætsforening, et fællesskab og som gerne vil involvere sig i frivilligt arbejde – men hvordan får vi fat i dem?

Kom med til en workshopsaften, hvor vi sammen finder ud af hvordan vi tiltrækker målgruppen, så ingen skal stå udenfor fællesskabet.

Meld tilbage senest 30 sept. til Trine Simonsen på: trinesimonsen91@gmail.com eller 26148943

Læs mere

Kæmpe TILLYKKE til Mads Vestergaard - kåret til Årets Talent

Idrætssamvirket har kåret Mads Vestergaard fra Højbjerg Badminton Klub til Årets Talent 2020. Mads har sammen med hæderen modtaget en flot vandrepokal og 10.000,- kr. Tillykke!

Læs mere

Er jeres idrætsforening på udkig efter nye medlemmer?

International Community har kontakt til de mange ressourcestærke og entusiastiske internationale tilflyttere i Aarhus, som gerne vil have kendskab til netop jeres idrætsforening!

Hvis I står for at åbne dørene og introducere muligheden for et medlemskab hos jer, så hjælper International Community med det praktiske og står for at invitere de mange nye potentielle medlemmer. F.eks. til et åbent hus-arrangement, en ”kom og prøv dag” eller ved at udsende info-materiale på engelsk.

Lyder det interessant, eller ønsker du at høre nærmere?
Kontakt venligst Rasmus Langgaard på rl@erhvervaarhus.dk

Læs mere

Stort TILLYKKE til Janne Nielsen - kåret til Årets Idrætsudøver

Idrætssamvirket har kåret Janne Nielsen fra Aarhus 1900 Atletik & Løb til Årets Idrætsudøver 2020. Janne har modtaget Mr.Pokalen samt 10.000,- kr. Tillykke!

Læs mere

Aarhus Beachvolley Club vil være helårsklub

Aarhus får nu sin første indendørs sandsportshal!

Projektet er blevet godkendt til en kommunegaranti stillet til Aarhus Beachvolley Club, der vil bygge en dome, så man kan dyrke beachvolley, beachhåndbold og andet sport i sand hele året.

Læs mere
PULJER & FONDE

Åben Skole puljen

BEVÆGELSE OG DEN ÅBNE SKOLE – Skoler/SFO og idrætsforeninger i Aarhus Kommune kan igen søge puljemidler til fælles projekter og undervisningsforløb.

Projekter og undervisningsforløb skal understøtte intentionerne i Folkeskoleloven – Bevægelse og Den åbne skole. De skal have fokus på bevægelse og læring og strække sig over min. 3-4 undervisningsgange. De skal bidrage til, at børn og unge inspireres til at bruge foreningslivets muligheder.

Enstrengede projekter ml. en forening og en skole, kan få tilskud på 15-25.000,- kr.
Flerstengede projekter med større volumen og/eller flere partnere, kan få tilskud op til 75.000,- kr.

Ansøgningsfrist 17. september 2021

Læs mere

Anlægspuljen - Husk at få vejledning hos idrætssamvirket!

Anlægspuljen har ansøgningsfrist d. 1. oktober hvert år.

Har din idrætsforening planer om udbygning, modernisering eller renovering af jeres anlæg?

Så husk ansøgningsfristen for anlægspuljen til forenings- og fritidsaktiviteter. Der ydes tilskud på op til 70% ved energibesparende tiltag

Læs mere

Løbspuljen

Foreninger kan søge om enten 5.000 kr. eller 10.000 kr. til støtte af et udendørs motionsløb med 50-500 deltagere. Dertil kan der gratis tilvælges løbstrøjer med foreningens logo til alle deltagere.

Løbet skal foregå udendørs og indebære fysisk aktivitet, hvor deltagerne bevæger sig fra A-B - f.eks. ved at løbe, cykle, gå, svømme, ro, rulle, sejle, skate eller hvad I nu drømmer om at lave i jeres idrætsforening.

Læs mere

KOMMENDE KURSER

KURSUS: Ekstern kommunikation via sociale medier

Dato: 20. september 2021, kl. 17:00-20:00

Ekstern kommunikation via sociale medier - organisk indhold og annoncering

Vil din forening gerne være synlig på Facebook og Instagram overfor medlemmer, forældre og potentielle medlemmer? Og vil I have redskaberne til at komme godt og hurtigt i gang – uden at bruge flere timer om ugen?

Kurset er målrettet dig, der lige er begyndt at bruge sociale medier i din forenings eksterne kommunikation.

Mere info

KURSUS: Grafisk facilitering

Dato: 23. september 2021, kl. 17:30-21:00

Er I trætte af møder og kurser hvor ord og begreber flyver rundt i lokalet og aldrig bliver visuelle? Har I udfordringer med at gøre komplekse budskaber enkle, skabe fælles overblik og effektivitet?

Så er grafisk facilitering måske noget for jer…

Mere info

KURSUS: Fundraising

Dato: 14. oktober 2021, kl. 17:00-20:00

Ønsker du i foreningen at søge økonomiske midler til f.eks. nye aktiviteter eller udvikling af jeres faciliteter, så deltag i dette kursus.

På kurset vil du blive introduceret til de mange spændende støtteordninger, der findes. Derudover vil du få konkrete ideer til formulering og præsentation af din ansøgning, opstilling af budget og finansieringsplaner samt andre brugbare tips.

Mere info