OVER 400 AARHUSIANSKE FORENINGER

Idrætssamvirket Aarhus repræsenterer mere end 400 foreninger i det aarhusianske idrætsliv. Det er mere end 68.000 idrætsudøvere

Du kender formentlig mange af de foreninger, der er med i Idrætssamvirket Aarhus. Men er du også klar over hvordan vi kan hjælpe din idrætsforening?

Med mere end 400 medlemsforeninger, har vi hjulpet enormt mange klubber til bedre vilkår. Herunder kan du læse om nogle af dem, hvordan vi sammen med foreningen, har gjort det sjovere for den enkelte udøver at dyrke sport.

►  Find medlemsforening i foreningsoversigten

LYSENG VOLLEYBALL - EN BOLDKANON RIGERE

I volleyballens verden betyder serven meget. Mange klubber drømmer derfor om en "servekanon", så de kan træne sporten på flere måder

I volleyballens verden er der intet bedre end en maskine, som kan tyre bolde med over 100 km/t på spillernes underarme. Lyseng Volleyball er en af de klubber, der havde dette ønske. Ved at eje en boldkanon, kan klubben nemlig træne med større fokus og forhåbentlig løfte niveauet et skridt op. Med støtte fra Aarhus Idrætsfond, har det lykkes Lyseng at kunne tilknytte en boldkanon til deres daglige træningsgang.

Selv udtaler klubben

Foreningslivet er skønt. Det er dejligt at kunne møde, bevæge og forandre mennesker man møder. Det er også rart at vide at nogen gerne vil påskønne, belønne og hjælpe foreninger på vej i en kaotisk og foranderlig verden, hvor det at få opmærksomhed kan være rigtig svært.. IF Lyseng Volleyball vil gerne takke Aarhus Idrætsfond for denne dejlige, kærkomne og højt værdsatte opmærksomhed. Vi glæder os til at få "boldkanonen" købt og kunne tilbyde dem som har mod på det, at komme op i Rundhøjhallen og blive ramt af den.

AARHUS WATERSPORTS COMPLEX - VI HAR NÅET RESULTATER MED EN STÆRK MENTORING

Ved Aarhus Ø har foreningen Aarhus Watersports Complex udviklet sig til at være en af de stærkeste wakeboard foreninger i Danmark. Det har længe været en drøm.

For Aarhus Watersports Complex har Idrætssamvirket Aarhus ikke kun været behjælpelig med økonomisk støtte. De har også fået sparring og mentoring, hvilket har styrket deres muligheder for at udvikle foreningen og tackle udfordringer i det kommunale system.

Formand, Kenneth Enggard Kristensen, udtaler

Vores kontaktperson ved Idrætssamvirket Aarhus, Henrik Stampe har fungeret som en mentor for mig som formand for vores projekt. Herudover har han været behjælpelig med at guide os igennem det kommunale system, og altid været klar på at svare på frustationer eller spørgsmål.

Vi søgte desuden puljen Udvikling og Initiativer om 15.000 kr. til købe af en ny kicker (rampe), som er blevet placeret i vandet. På mange måder opgraderer denne kicker vores faciliteter i og med, at vi nu er en konkurrencedygtig placering for wakeboardere i Danmark, samt alle vores medlemmer har fået stor glæde af den.
Websitet er bygget i Ajour CMS fra ITIDE