Om Idrætssamvirket & Kontakt
Nyheder
Projekter
Arrangementer
Samarbejder
Medlemsforeninger
Medlemsservice
Tilskud & Puljer
Login

Kontakt webmaster




Fripladsordning forlænget

Århus Kommunes forsøg med fritidspas er blevet forlænget med to år og gælder nu frem til 31. december 2011.

Med fritidspasset i hånden kan børn og unge fra økonomisk trængte familier få betalt op til 1.000 kr. i kontingent i en børne, ungdoms eller idrætsforening efter eget ønske. For de 1000 kr. kan de gå til op til flere fritidsaktiviteter i løbet af et år – det kan være fodbold, svømning, spejder eller nogle helt andre aktiviteter.

Sport & Fritid sender fritidspas ud til hovedparten af de børn og unge, der kan benytte tilbuddet. De resterende, der ikke får tilsendt fritidspasset automatisk, skal selv søge.

Ansøgningsskemaet kan fås på www.aarhuskommune.dk/fritidspas eller ved telefonisk henvendelse til Sport & Fritid.

Tilbuddet om fritidspas gælder for alle børn, som går i 0.- 9. klasse og hvor husstanden ikke tjener over 168.500 kr. om året (sats pr. 1. januar 2010). Indtægtsgrænsen svarer til 90 pct. økonomisk friplads i et pasnings/fritidstilbud.

Kriterier og generel information

Download ( åbnes i nyt vindue, vælg [Filer] -> [Gem som...] )
- Infobrev, generelt (.pdf)
- Infobrev, til foreninger (.pdf)
- Plakat, til ophæng (.pdf)
- Infobrev, til forældre (.pdf)
Forsøg med fritidspas for udsatte børn og unge
Socialministeriet har for perioden 1. august 2007 – 30. juni 2009 bevilget Århus Kommune et tilskud til forsøg med fritidspas for udsatte børn og unge. Forsøget omfatter børn og unge mellem 0.- 9. kl.

Formålet med forsøget er, at give børn og unge fra familier med meget begrænsede økonomiske forhold mulighed for aktivt at deltage i aktiviteterne i en børne-, ungdoms- eller idrætsforening efter eget valg. Tilbuddet gælder for børn i familier med en husstandsindkomst i 2007 til og med 134.000 kr. I forsøgsperioden vil disse børn og unge få betalt kontingentet på op til 1.000 kr. pr. år til ét fritidstilbud.

Kontingentet kan gives i forbindelse med deltagelse i organiserede idræts-, kultur- og fritidsaktiviteter. Der kan ikke gives støtte til f. eks. deltagelse i politiske partier og religiøse foreninger.

Forsøgsordningen vil blive administreret på den måde, at de børn og unge, hvis forældre har en husstandsindkomst til og med 134.000 kr. årligt skriftligt vil blive orienteret om forsøget og muligheden for at få betalt kontingentet i forsøgsperioden. Ved fremvisning af et brev fra Sport & Fritid kan den pågældende have mulighed for at blive indmeldt i foreningen. Betalingen af kontingentet vil ske ved, at foreningens kasserer efterfølgende indsender kontingentopkrævningen til Sport & Fritid, Vestergade 55, 8000 Århus C, som herefter vil sende beløbet til foreningen.

På nuværende tidspunkt er det endnu ikke afklaret med Socialministeriet om, hvordan forsøget skal evalueres og i den forbindelse hvilke oplysninger om deltagerne, der skal indberettes til Sport & Fritid.

Ansøgningsskema og andet informationsmateriale om forsøget med fritidspas kan fra tirsdag den 19. juni 2007 findes på hjemmeside-adressen:

www.aarhuskommune.dk/fritidspas

Kontaktperson i Sport & Fritid i forsøgsperioden er Erik L. Würtzenfeld, tlf. 8940 4874 eller e-mail: elw@fk.aarhus.dk


Se brev fra rådmand Flemming Knudsen her...

Idrætssamvirket Aarhus | Idrættens Hus Vest | Stadion Allé 70 | 8000 Aarhus C | 8614 5252 | info@isaarhus.dk