Fra: Idrætssamvirket Århus
Sendt: 28. juni 2007 13:54
Emne: Nyhedsbrev - juni 2007
 
Nyhedsbrev                                                          28. juni 2007
 

Sommerferielukket

Sekretariatet holder lukket i ugerne 27-29 (lørdag d. 30. juni - søndag d. 22. juli).

 

Vi ønsker alle vores medlemsforeninger og samarbejdspartnere en god sommer!

 

 

Fremrykning af ansøgningsfrist for Anlægspuljen

Sport & Fritid har i samråd med Idrætssamvirket Århus valgt at fremrykke ansøgningsfristen for Anlægspuljen til 1. oktober. Det betyder, at ansøgningerne i år skal være Sport & Fritid i hænde senest mandag d. 1. oktober 2007.

 
 

Forsøg med fritidspas for udsatte børn og unge

Socialministeriet har for perioden 1. august 2007 – 30. juni 2009 bevilget Århus Kommune et tilskud til forsøg med fritidspas for udsatte børn og unge. Forsøget omfatter børn og unge mellem 0.- 9. kl.

Læs mere her...

 

 

Tjen penge til din forening!

I dagene 5.-8. juli 2007 afvikles The Tall Ships' Races i Århus. Op imod 120 skibe ligger til i Århus Havn og der forventes op mod 1 million besøgende. Det kræver en masse hænder at løfte sådan et arrangement, og din forening kan tjene en pæn skilling, hvis I kan stille med folk til opgaverne.

Læs mere her...

 

 

Indberetning af CVR-nr. og NEM-konto

I øjeblikket er der ca. 50 foreninger, der ikke får udbetalt deres kommunale støttet, da de enten mangler at indberette CVR-nr. og NEM-konto, eller der er problemer med sammenkøringen af kontiene i foreningens bank/ sparekasse. 

Læs mere her...

 

 

Gebyr på overnatning i kommunale lokaler

Folkeoplysningsudvalget har vedtaget at indføre et gebyr på 24,- kr. pr. person pr. overnatning i forbindelse med overnatning i kommunale lokaler (skoler, haller mv.). Foreningerne skal være opmærksomme på dette gebyr, når der arrangeres stævner og turneringer med overnatning.

Læs mere her...

 

 

Årets Talent 2006

I forbindelse med Idrætssamvirket Århus' og Århus Kommunes DM Fest for ungdom d. 25. april blev Julie Tolborg fra Risskov Taekwondo Klub kåret som Årets Talent 2006.

Læs mere her...

 

 

 

Læs flere nyheder på www.idraetssamvirket.dk

 

 

Ønsker du at afmelde dig Idrætssamvirket Århus' nyhedsbrev, skal du sende en mail til tilmelding@idraetssamvirket.dk med navn, mailadresse og forening.