Nyhedsbrev August 2016

 

Har du prøvet i kano?

Når sommeren er over os… er kanoer sat i vandet

Kanoudlejning på Aarhus Å er åben nu.

Åbningstider August-Sept.:
Fredag: Kl. 12:00 – 17:00
Lørdag – Søndag: Kl. 10:00 – 17:00

Specielt i Aarhus Festuge (27/8 – 4/9)
Åbent ALLE DAGE 10.00-17.00

Vandsportsforeningen GoPaddle står for Kanoudlejning på Den Blå Rambla i samarbejde med Folkestedet og UNO-Friluftscenter.

Se priser og booking her.


  Århus i Forening

Gratis kurser

Århus i Forenings kursus program for efteråret 2016


Meld dig til allerede nu, for at være sikker på en plads!

EFTERÅR 2016:
Titel/tema
Afholdes
Tilmeldingsfrist
  • Kom godt i gang - tilskudsmuligheder, rettigheder og pligter for folkeoplysende foreninger
  • 7. sept. 2016 24. aug. 2016
  • Fundraising - økonomi til aktiviteter eller udvikling
  • 22. sept. 2016 1. sept. 2016
  • Klub Frivillig - succes med rekruttering af frivillige
  • 6. okt. 2016 15. sept. 2016
  • Kassererkursus - Ny kasserer kom godt i gang
  • 26. okt. 2016 5. okt. 2016
  • Kassererkursus - Årsregnskabet
  • 27. okt. 2016 6. okt. 2016
  • Forenings hjemmeside - wordpress 2
  • 27. okt. 2016 6. okt. 2016
  • Kom godt i gang - tilskudsmuligheder, rettigheder og pligter for folkeoplysende foreninger
  • 16. nov. 2016 26. okt. 2016
  • Foreningens hjemmeside - gratis værktøjer og funktioner
  • 17. nov. 2016 27. okt. 2016
  • Revisorkursus
  • 23. nov. 2016 2. nov. 2016

    Se kursusudbuddet og læs mere om ÅiF: Århus i Forening - Kurser

    Alle kurser er gratis at deltage i, dog opkræves no-show gebyr på 300 kr. ved udblivelse uden afbud.


      Blå Rambla Festival 2016

    Hvad vil du gerne prøve?

    Blå Rambla Festival 2016 - 26. - 28. august, tre festdage på, i og ved vandet i Aarhus

    Blå Rambla Festival byder på et hav af muligheder og oplevelser i forbindelse med årets festival.

    Der vil blandt mange andre aktiviteter være sejlads, roning, dykning, havsvømning, stand up paddling, snorkling, havfiskeri m.m.
    Derudover levende musik og madoplevelser.

    Følg løbende med på festivalens hjemmeside for program. (fuldt program ugen inden festival start)


    Få et ansigtsløft

    Trænger jeres lokale samlingssted i Aarhus til en kærlig hånd?

    Få et ansigtsløft til Smilets by.
    Trænger jeres lokale samlingssted i Aarhus til en kærlig hånd? Fællesarealet til nyt look og beplantning, forsamlingshuset til en overhaling eller vejen til en ny grillplads?
    I kommer som forening med den gode idé, arbejdskraften og fællesskabet bag projektet. Vi giver materialer og vejledning til de bedste forslag.

    Søg senest den 8. august. Vi kårer vinderne den 30. august under Aarhus festuge. Læs mere om betingelser og find ansøgningsskemaet her.


     

    Eventmager på 24-timer

    Vil du eller andre fra din idrætsforening uddannes til eventmager på 24-timer?

    Idrætssamvirket er en del af Århus i Forening. Vi giver din idrætsforening muligheden for at sende et par dynamiske folk af sted i efteråret på et stærkt kursus i eventmageri.

    I har måske haft en plan for at sætte et nyt arrangement op i foreningen eller I trænger til at tænke nyt om et allerede eksisterende arrangement/stævne/opvisning?

    Det behøver ikke at være kæmpestort og heller ikke nødvendigvis at være nyskabende for at blive en del af kurset, men I kan regne med, at det bliver kvalitetsløftet og får et større potentiale.
    Og vi håber på, at I gerne vil have jeres event til at blive en del af Kulturby 2017 programmet.

    Download INVITATION (.pdf)

    Tilmeldingsfristen for at deltage i eventmagerkurset er 1. september, men der er kun 24 pladser. Det koster kr. 750,- pr. deltager.
    Tilmelding her: www.dgi.dk/201609853420



     

    Gentænk

    Aktivitetspuljen: Projekt- og eventpuljen til fritidsaktiviteter i Aarhus Kommune

    Der kan søges om tilskud til events, projekter og aktiviteter inden for sports-, fritids- og folkeoplysningsområdet. Initiativerne skal således ligge inden for Sport & Fritids forvaltningsområde. Aktører inden for folkeoplysningsområdet, selvejende institutioner, fonde m.v. kan ansøge puljen.
    Der lægges vægt på, at initiativerne er nyskabende på en eller flere parametre, samt at etablerede foreninger/ institutioner indgår som partnere.

    For alle ansøgninger gælder, at
    • der skal være en delvis egenfinansiering.
    • der er et vejledende ansøgningsbeløb på minimum 50.000 kr.
    • der er ansøgningsfrist to gange om året – 1. oktober og 1. marts
    • der skal afleveres et udfyldt ansøgningsskema og en konkret tidsplan for projektet.
    Ansøgeren er forpligtet til at orientere Sport & Fritid om evt. ændringer i tidsplanen.
    Tema for aktivitetspuljen 2016 – 2017 I perioden 2016 – 2017 understøtter aktivitetspuljen Kulturhovedstad 2017.

    Temaet er ”gentænk”, herunder f. eks.:
    • Gentænk målgruppen
    • Gentænk aktiviteten
    • Gentænk partnerskaber
    Der kan også søges til øvrige projekter, som falder uden for ovenstående temaer, hvis der er tale om nye tiltag, der vil være med til at udvikle sports-, fritids- og folkeoplysningsområdet.
    Du kan læse mere om aktivitetspuljen og downloade ansøgningsskema på Aarhus Kommunes hjemmeside.


      Bestil billet

    Flying Superkids billetter revet væk

    500 glade frivillige og ledere fik billetter til Flying Superkids

    Et 2-timers top-tunet mix af gymnastik, spring, tumbling, dans og sang med de unge dygtige gymnaster fra Flying Superkids, er hvad der venter 500 frivillige og ledere fra det aarhusianske foreningsliv.

    Flying Superkids har, i samarbejde med Idrætssamvirket Aarhus, igen i år inviteret frivillige og ledere til gymnastik og underholdning i verdensklasse, alle 500 billetter blev udleveret i løbet af få dage.

    Vi takker for den store tilslutning og ønsker alle en forrygende oplevelse.


    Kontakt

    Idrætssamvirket Aarhus
    Idrættens Hus Vest
    Stadion Allé 70
    8000 Aarhus C

    Tlf.: 8614 5252
    Se direkte numre her

    E-mail: info@isaarhus.dk


    Tilmeld/Afmeld

    Ønsker du at modtage Idrætssamvirkets nyhedsbrev på e-mail så tilmeld dig her:

    Tilmeld Nyhedsbrev

    Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, er der tre forskellige procedurer alt efter hvordan du er tilmeldt nyhedsbrevet og hvilken modtagergruppe din e-mailadresse tilhører:

    Afmeld Nyhedsbrev