Om Idrætssamvirket & Kontakt
Nyheder
Projekter
Arrangementer
Samarbejder
Medlemsforeninger
Medlemsservice
Tilskud & Puljer
Login

Kontakt webmaster




Aarhus Foreningslederuddannelse
I alt ca. 130 ledere har gennemført uddannelsen, der gennem en årrække har været et satsningsområde for partnerskabet Århus i forening. Målgruppen er bestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt andre foreningsledere i de århusianske foreninger, der ønsker at uddanne og udvikle sig.

Med Aarhus Foreningslederuddannelse ønsker Århus i forening at øge opmærksomheden på uddannelse og udvikling af de frivillige, ulønnede ledere. Vi vil skabe forudsætning for et endnu stærkere frivilligt foreningsliv, og for at rekrutteringen til lederarbejdet udbygges.

Gennem uddannelsen erhverver deltagerne personlige og ledelsesmæssige værktøjer, der sætter dem i stand til bedre og mere professionelt at takle udfordringerne i det frivillige foreningsarbejde. Deltagerne er med til at præge uddannelsens indhold undervejs. Uddannelsen spænder over to hverdagsaftener og to 24 timers internater – i alt ca. 32 lektioner.

Skabelon for et uddannelsesforløb
Forberedelsesmøde
Hverdagsaften kl. 18.00 – 22.00

Modul 1
Fredag kl. 17.00 – lørdag kl. 16.00

Modul 2
Fredag kl. 17.00 - lørdag kl. 16.00

Visions- og opfølgningsaften
Hverdagsaften kl. 18.00 – 22.00

Deltagerne skal mellem undervisningsmodulerne arbejde med præsentationsopgaver og en foreningsopgave, der er fundamentet i uddannelsen. Det er påkrævet at alle modulerne gennemføres.

Tilmelding
Der er i øjeblikket ikke planlagt ét nyt forløb af uddannelsen, da vi i øjeblikket evaluerer den. Ligeledes foretager vi en brugerundersøgelse omkring udannelsesønsker hos vores medlemsforeninger. På baggrund af evaluereingen og resultatet af brugerundersøgelsen vil vi beslutte, om Aarhus Foreningslederuddannelse slal udbydes igen.

Kontakt
Konsulent
Sofus Riishede
tlf. 8614 5252

Folder
Se det nærmere indhold i uddannelsesfolderen her.
Idrætssamvirket Aarhus | Idrættens Hus Vest | Stadion Allé 70 | 8000 Aarhus C | 8614 5252 | info@isaarhus.dk