Om Idrætssamvirket & Kontakt
Nyheder
Projekter
Arrangementer
Samarbejder
Medlemsforeninger
Medlemsservice
Tilskud & Puljer
Login

Kontakt webmaster




Foreningsdemokrati for børn og unge i Århus
Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) og Idrætssamvirket Århus (IS) har gennemført et forsøg, hvor vores medlemsforeninger og andre interesserede foreninger, der henvender sig til børn og unge, havde mulighed for at søge støtte til udviklingen af medlemsdemokratiet i foreningen.

De frivillige foreninger for børn og unge bliver ofte anset som en af hjørnestenene i det danske demokratiske system. Det er her, mange børn og unge første gang lærer, hvad det vil sige at være en del af et demokrati. Derfor er det vigtigt, at foreningsdemokratiet er velfungerende og baseret på de værdier, vi finder, er grundlæggende i det danske demokratiske system. Blandt disse kan nævnes åbenhed og et højt informationsniveau, der sikrer at alle medlemmer har reel og lige mulighed for en aktiv deltagelse i demokratiet.

For at fremme demokratiopfattelsen blandt børn og unge valgte Århus Kommune at afsætte kr. 100.000 til udviklingen af foreningsdemokratiet for frivillige foreninger, der henvender sig til børn og unge i Århus. Foreningerne havde mulighed for at søge støtte på op til kr. 10.000 til et projekt, der skulle forbedre/ udvikle foreningsdemokrati. Et af formålene med projekterne var at få erfaringer med alternativ inddragelse af børn og unge i foreningsdemokratiet. Derfor blev der – ved tildeling af støtte – lagt vægt på nytænkning.

ÅUF og IS forvaltede de afsatte midler, der kom fra Den Lokale Udviklingspulje, der administreres af Folkeoplysningsudvalget i Århus Kommune.

Kontakt
Konsulent
Sofus Riishede
tlf. 8614 5252

Folder
Download folder her.

Eksempel
Se eksempler på mulige projekter her.

Idrætssamvirket Aarhus | Idrættens Hus Vest | Stadion Allé 70 | 8000 Aarhus C | 8614 5252 | info@isaarhus.dk