Om Idrætssamvirket & Kontakt
Nyheder
Projekter & Uddannelse
Arrangementer
Samarbejder
Medlemsforeninger
Medlemsservice
Tilskud & Puljer
Login

Kontakt webmaster





Storslået show, festlig middag og glade mestre til århusiansk sportsgalla "DM-Fest 2017"
Århusianske mestre fra 2017 blev hædret ved en stor fest med prisuddelinger, underholdning og middag
3. feb. 2018 var alle mestre fra sportsgrene og foreninger bosiddende i Aarhus Kommune, som har taget DM, NM, EM eller VM mesterskaber hjem i 2017 inviteret til DM-Fest i Musikhuset.

283 århusianske ungdomsmestre har i 2017 hjemtaget 120 mesterskaber. Fordelt på 106 DM-guld- plus 8 Nordiske og 6 Europa mesterskabs-medaljer.
Ungdomsmestrene blev hyldet denne aften hvor også seniormestrene blev fejret ved samme anledning.

Marselisborg Gymnasium lagde rammen om en festlig middag for ungdomsmestrene og et flot awardshow blev efterfølgende afholdt i Hermans Tivoli Friheden. Ved showet blev uddeling af en lang række Awards, krydret med musikalsk og sportslig underholdning. Se de nominerede i programmet.

 
Idrætssamvirket Aarhus bød før Awardshowet på festmiddag på Marselisborg Gymnasium for ungdomsmestrene ifølge med foreningsledere, trænere og familie. Under middagen lykønskede Idrætssamvirkets næstformand, Bent Hviid, mestrene med deres flotte resultater i 2017. Undervejs kunne gæsterne følge præsentationen af alle mestrene og deres præstationer på storskærm i salen.

Sportens rådmand, Rabih Azad-Ahmad, holdte lykønskningstale til ungdomsmestrene og udnævnte Orienteringsklubben PAN som vinder af International Pris. Orienteringsklubben PAN har i 2017 gjort en særlig indsats for det internationale orienterede arbejde og oplevelser for klubbens unge atleter.

Alle ungdomsmestrene havde mulighed for at deltage i Idrætssamvirkets Sportsquiz2017. De tre topscorere måtte på scenen og afgøre dysten om en kanotur for holdkammeraterne til sommer.


 
Nick Horup og OL-medaljevinder Sara Slott Petersen var værter ved Awardshowet som blev sendt flere gange efterfølgende på TV2-Østjylland.



Ved Awardshowet blev Idrætssamvirkets pris 'Årets Idrætsudøver 2017' uddelt og 'Årets Talent 2017' blev hædret.
Prisuddelingen var krydret med suveræn underholdning med god musik i kombination med flotte opvisninger fra idrætsforeninger i Aarhus.


Anna Munch fra Kaløvig Bådelaug modtog prisen som Årets Talent 2017 og Tobias B. Bjerg fra AGF Svømning blev kåret som Årets Idrætsudøver 2017 og modtog derfor Mr.Pokalen. Til begge priser følger en vandrepokal og 5.000,- kr.

se Program



Fede links
Idrætssamvirket Aarhus | Idrættens Hus Vest | Stadion Allé 70 | 8000 Aarhus C | 8614 5252 | info@isaarhus.dk