Kan du ikke læse dette nyhedsbrev, findes nyhedsbrevet også online: http://www.isaarhus.dk/2011_oktober.asp

Nyhedsbrev Oktober 2011

Kort nyt fra IS


Idrætssamvirket Aarhus byder velkommen til Viby Syd IF som medlem. Idrætssamvirket Aarhus har således 415 medlemsforeninger i alt, fordelt på 37 hovedforeninger med 241 underafdelinger samt 137 specialforeninger.

Sekretariatet har fået moderniseret telefonomstillings-"anlæg", så alt nu foregår online og via mobiltelefoner. Derfor er medarbejdernes direkte fastnettelefonnumre afløst af mobiltelefonnumre og omstilling fra hovednummeret sker også til mobiltelefoner. Ringes der til hovedtelefonnummeret indgår dit opkald i en omstillingskø, så du er sikker på at komme i kontakt med en medarbjeder:
- Hovedtelefonnummer: 86 14 52 52
- Økonomimedarbejder, Ninna Juul: 60 24 66 71
- Idrætskonsulent, Sofus Riishede: 22 21 77 40
- Sekretariatsleder, Henrik Stampe: 60 82 64 61
- Skole & Fritid, Birger Christiansen: 28 87 01 08

Alle medlemsforeninger bedes venligst tjekke forenings- og personoplysninger ved at logge ind i deres del af medlemsdatabasen via Foreningslogin.
Har man mistet loginoplysningerne, kan der rettes henvendelse til support@isaarhus.dk.


Styrketræningsmaskiner til gratis afhentning

Idrætshøjskolen i Aarhus har 5 styrketræningsmaskiner til gratis afhentning

I forbindelse med indkøb af nyt udstyr, har Idrætshøjskolen i Aarhus fået 5 styrketræningsmaskiner i overskud.
Maskinerne kan besigtiges i kælderen ud for omklædningen i Vejlby Risskov Centeret, indgang til hal 2-4.

Kontakt: Forstander, Henrik Løvschall: http://www.ihaarhus.dk/Default.aspx?ID=657


 

 

Nordea's "Idrætslederpris" & "Gør det muligt-prisen"

Indstil din kandidat til de to priser på henholdsvis 75.000 kr og 10.000 kr.


'Gør det muligt-prisen'
For sjette år i træk sætter Nordea 75.000 kr. på højkant til en person eller en klub, som har gjort en særlig indsats for at få flere børn og unge til at dyrke sport.

Prisen bliver overrakt til vinderen ved DR1s store tv-show 'Sport 2011', der sendes live fra Herning Messecenter d. 7. januar 2012.

Jagten på dette års pristager er nu gået i gang, og Nordea i Aarhus opfordrer alle til at nominere en eller flere fra lokalområdet, som de mener har gjort en særlig indsats.
Gør det muligt-prisen er lokal med stort L. Det drejer sig om at finde de engagerede mennesker, der binder lokalsamfundet sammen gennem sporten. I de kommende uger har alle bankens kunder og alle andre i området mulighed for at pege på en kandidat.

Særlig Pris til leder fra Århus
Udover at man indstiller en leder til 'Gør det muligt – prisen' – så indstiller man også til den lokale Nordea´s Idrætslederpris i Århus. Prisen er på 10.000 kr. og bliver overrakt i marts måned 2012 ved Nordeas Årsmøde i NRGI Arena.

"Jeg håber, at rigtig mange vil gribe chancen for at give et skulderklap til en eller flere af de frivillige, som gør en kæmpe indsats for børn og unge i idrætsforeningerne. Det er et stykke arbejde, som vi sætter pris på og belønner", siger Niels Thorsen, sekretariatschef Nordea Aarhus.

Spørgsmål rettes til Sekretariatschef Niels Thorsen – 89 33 33 60.


En komite bestående af Steen Fladberg fra Team Danmark, roeren Eskild Ebbesen, Preben Staun fra Danmarks Idrætsforbund og DRs Tine Bendix vil udvælge i alt tre finalister blandt de nominerede kandidater fra hele landet. Alle tre finalister vil blive inviteret med til DR1s liveshow i Herning Messecenter, hvor det bliver afsløret, hvem den endelige vinder er.

Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på kandidater, som har fremmet mulighederne for, at flere børn og unge kan dyrke sport i Aarhus, eller som har taget et specielt initiativ for at involvere målgruppen aktivt i idrætslivet. Det kan være indenfor alle sportsgrene og på alle niveauer.

ONLINE INDSTILLING
Man kan indstille kandidater frem til den 11. november kl. 12.00


Frivillighedspris 2011

Indstil en kandidat til årets frivillighedspris

Den århusianske frivillighedspris, der er kommet til i et samarbejde mellem Århus Lokalbank, Århus Stiftstidende og Aarhus Kommune er på 25.000 kroner. Overrækkelsen finder sted i uge 48.

Derfor gælder det nu om at komme med forslag til, hvem der skal have prisen. Alle kan indstille en frivillig leder til prisen.

Frist for indstilling er d. 7. nov 2011 kl. 12.00
Indstillinger sendes til hap@stiften.dk, Hans Petersen v. Århus Stiftstidende

Prisen tildeles en frivillig, der har ydet en stor indsats for at tilbyde børn og unge fritidsaktiviteter. Prisen, der udbetales som et legat til den frivilliges forening, har til formål at styrke anerkendelsen og synligheden af det frivillige arbejdes værdi for den enkelte og for samfundet.


 

Idrætten er også ramt af de kommunale besparelser

Politikerne har både givet og taget fra idrætten i forbindelse med budgetforliget i Aarhus Kommune

Idrætten må også denne gang bidrage til en del af de besparelser som byrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget torsdag den 13. oktober. Dog har politikerne lyttet til idrætten og tilført flere midler til lokaletilskudspuljen.

Overodnet vil der ske en reduktion på 3,2% på forskellige områder. Det udmøntes med en besparelse på 2,2% i 2012 og 3,2% i 2013 og fremefter for flere af idrættens tilskudsområder.

Læs hvilke...

Detaljerede oplysninger finder du på www.aarhus.dk

Øget Lokaletilskud

En forøgelse på kr. 1,7 mio om året betyder en styrkelse af det frivillige foreningsliv

Idrætten har dog også noget at glæde sig over. Idrætssamvirket har gennem en længere periode gjort opmærksom på behovet for et øget lokaletilskud. Foreninger som ønskede at etablere sig i egne eller lejede lokaler, er blevet mødt med et afslag med den begrundelse, at kassen var tom.

Politikerne har lyttet til de argumenter, som idrætten har fremført. Der er nu tilført 1,7 mio. kr. årligt.
Forøgelsen af puljen vil betyde et løft til de foreninger, som gentagne gange har modtaget et afslag. Desuden en fremtidssikring af lokaletilskud i perioden og en styrkelse af det frivillige foreningsliv.


 

Ny økonomimedarbejder i Idrætssamvirket Aarhus

Ninna Juul er idrætssamvirkets nye økonomimedarbejder

"Jeg hedder Ninna Juul og er 50 år, jeg har mand og 2 voksne drenge.
Jeg har hele mit voksne liv arbejdet som regnskabsassistent/bogholder.
I min fritid har jeg altid spillet håndbold og gør det stadig.
Mens mine drenge de var mindre, har jeg også været med som træner og leder i deres håndboldmæssige færden.
Jeg har siden 2002 været en aktiv del af bestyrelsen i Viby IF Håndbold, de seneste 4 år som kasserer.

Så foreningslivet er og har altid været en vigtig del af mit liv!"



Idrætssamvirket Aarhus byder hjerteligt velkommen til Ninna og takker tidligere økonomimedarbejder, Søren Martinussen, for mange års godt samarbejde og ønsker ham en rigtig god tilværelse som pensionist.


Kend-Aarhus.dk  

Kend Aarhus - motionstur med byens puls

Nyt aarhuskort skaber orienteringsmuligheder i Aarhus midtby

Titlen er Kend Aarhus, og det officielle startskud lyder lørdag d. 22. oktober kl. 13.00 på Lille Torv.
Blandt deltagerne vil være borgmester Jacob B. Johansen, der med et splinternyt Aarhuskort i hånden vil begive sig ud på en sightseeing til historiske steder i den indre by.

Bag Kend Aarhus står de to lokale orienteringsklubber OK Pan og Aarhus 1900 Orientering, som i samarbejde med historiker Doron Haahr har tilrettelagt fem forskellige temature, der viser vej til spændende steder i byen.

Kend Aarhus har til formål at få flere til at motionere og samtidigt lære byen bedre at kende. Tilbuddet henvender sig til familier, skoleelever, unge, ældre, motionister og turister, ja kort sagt til alle, som hermed får tilbud om at opleve og være fysisk aktive i bymiljøet på en ny og spændende måde.

Invitation til den officielle åbning

www.kendaarhus.dk

Kontakt

Idrætssamvirket Aarhus
Idrættens Hus Vest
Stadion Allé 70
8000 Aarhus C

Tlf.: 8614 5252
Se direkte numre her

E-mail: info@isaarhus.dk

Tilmeld/Afmeld

Ønsker du at modtage Idrætssamvirkets nyhedsbrev på e-mail så tilmeld dig her:

Tilmeld Nyhedsbrev

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, er der tre forskellige procedurer alt efter hvordan du er tilmeldt nyhedsbrevet / hvilken målgruppe din e-mailadresse tilhører:

Afmeld Nyhedsbrev